21:30:
Ååååh, jeg er nervøs. Jeg ved egentlig ikke hvorfor: Alle siger også at jeg ikke behøver være nervøs, jeg skal jo bare være mig selv. Sagen er den, at om lidt skal jeg snakke med moderen i familen fra Long Island. Min aller første samtale med en måske kommende host family. Hvor er det altså spændende! Hun kan ringe hvornår det skal være nu, og jeg sidder bare og venterventerventerventer.. Telefonen ligger klar så jeg kan tage den med det samme. Jeg håber bare sådan det går godt! De virker som sådan en sød familie. Jeg glæder mig faktisk til at snakke med dem, selvom jeg egentlig også gerne vil være på den anden side af telefonsamtalen nu. Det er lidt ligesom eksamen. Man er hammer nervøs inden, så når man går igang glemmer man nervøsiteten, og snakker egentlig bare, og når man kommer ud tænker man; "Nå, var det det? Det var da hurtigt overstået." Så når jeg har snakket med hende (lad os kalde hende M) så kan jeg kigge tilbage på dette og tænke "Ha, hvorfor var du så nervøs Stine - det gik jo fint!" - Det er hvert fald det jeg håber jeg kan tænke bagefter. Og nu må jeg hellere stoppe med at skrive, så hele dette indlæg ikke kommer til at handle om tiden INDEN telefonsamtalen. Jeg skriver bare for at få tiden til at gå faktisk.
23:07:
Still waiting.. Har lige skrevet en liste med spørgsmål, så må vi se om jeg får spurgt dem alle eller om hun basically svarer på dem selv uden jeg har spurgt.
23:30:
Har fået en mail fra M om at hun ikke har glemt mig, der har bare været så meget at se til i deres lille hjem. Hun vil stadig ringe, men den bliver nok omkring 6pm (altså 00:00 her)
23:58:
Jeg er træt..
01:00, ca.:
^^ Var jeg færdig med at snakke med familien. Jeg var simpelthen for træt til at fortsætte dette indlæg på daværende tidspunkt, så det bliver nu i stedet. Alt dette skete i onsdags/natten til torsdag. I starten var det lidt mærkeligt at snakke med M. Det var jo første samtale, og hvor begynder man lige. Jeg følte ligesom at jeg kendte dem ret godt ud fra det vi havde skrevet sammen. Men hun fik spurgt om nogle ting og det samme gjorde jeg. Så fik jeg lov til at snakke med B. B er en tidligere au pair, der stadig bor hos familien, fordi hun nu går på college. Hun vil derfor også være der når den næste au pair kommer til deres familie, derfor var det ret vigtigt at snakke med hende også. Man kommer til at dele opgaverne i huset med hende, fordi det er en del af hendes aftale for at må bo der. Derfor vil skemaet komme til at se lidt forskelligt ud, uge fra uge, alt efter hvordan B's skema på college ser ud. Men som B også sagde "We are not overworked", altså at vi ikke arbejder for meget, tværtimod lød det til, at man har en del fritid, så det er jo lækkert nok. Børnene er jo også store, så det er klart det vil være sådan. Det meste jeg vil komme til at lave vil være at vaske tøj, lave mad og køre børnene rundt til forskellige steder. Og så selvfølgelig spille et spil med dem eller sådan noget, hvis de lige har tid og lyst til det ;) Det er sådan hverdagene vil komme til at være. I weekenderne prøver de at komme ud og opleve lidt, fx tage i zoo eller sådan noget - hele familien. Det lyder rigtig hyggeligt! Ja faktisk var det en helt god telefonsamtale vi havde. Vi blev enige om, at vi skal blive ved med at være i kontakt med hinanden, så så skype i slutningen af næste uge, når de er kommet hjem fra deres ferie. M fortalte også at hun selv havde været inde og finde min profil ved at søge rundt på siden hvor alle au pairs der rejser med Cultural Care er. Så det tegner jo også godt. Og sørme om hun ikke også sagde, at hvis hun skulle tage en beslutning nu, så ville hun sige ja. Yay! Men jeg vil ikke glæde mig for tidligt. Vi bliver ved med at snakke lidt sammen, og så ser vi hvor det ender. Jeg er hvert fald godt tilfreds, og kan godt se mig selv som en del af den familie :-)
Her kan I følge min rejse før, under og efter mit au pair år, som starter den 28. april 2014.
fredag den 22. november 2013
søndag den 17. november 2013
Long Island?
Long time no see! Der er gået en del tid nu, må jeg sige. MEN nu har jeg endelig fået mit første match. Jeg havde egentlig først forventet at få nogle match efter nytår, fordi der er så lang tid til min afrejse dato, men så var jeg alligevel heldig. Selvom det måske ikke bliver til noget, så synes jeg det er rart, at have fået et match. Så er der da nogen der passer lidt til mig. Familien jeg er blevet matchet med, er en enlig mor med tre børn på 16, 12 og 9. De bor på Long Island, NY. Umiddelbart ud fra hvad jeg kan læse lyder de til at være en super sød familie. De er meget familie orienteret og det er jeg også, så det passer mig godt. Jeg vil ikke skrive for meget om dem, før jeg ved mere, så nu håber jeg bare på at de kontakter mig. Jeg har skrevet til dem, at jeg er interesseret i at snakke med dem, så nu må vi se hvad der sker!
Abonner på:
Opslag (Atom)