Onsdag den 11. JuniI dag var dagen hvor jeg skulle afsted mod Denver! Endelig!! Jeg skal over og besøge Marela, som er en veninde fra gymnasiet. Hun har boet som au pair i Denver i nu 10 måneder.
Dagen startede meget tidligt. Jeg vågnede faktisk allerede ved 2 tiden i nat og kunne så ikke sove længere - fedt! Det var meningen jeg først skulle op klokken halv 5. Som om det ikke var tidligt nok. Nå men da klokken så nærmede sig halv 5, stod jeg op og gjorde mig klar og pakkede det sidste. Klokken 5 kørte Betty mig mod JFK. Mit fly skulle først lette klokken 8.55, men hvis jeg ville være fri for at tage tog dertil, blev jeg nødt til at tage afsted så tidligt. Jeg ankom til lufthavnen omkring klokken 6, og kom hurtigt igennem Security. Så var der ikke andet for end at vente... Og vente! Vi kom ombord på flyet omkring halv 9. Klokken 9.10 kom den første besked omkring forsinkelse. 30 minutter sagde de. Fair nok, så ville jeg stadig nå mit næste fly i Dallas. Flere forsinkelser blev annonceret. Det endte med at vi først kom op at flyve omkring klokken 11! Så kunne jeg jo godt regne ud, at jeg ikke ville kunne nå mit næste fly. Fedt! Jeg spurgte en på flyet om hvad jeg skulle gøre, nu når jeg ikke kunne nå mit næste fly. De sagde, at hvis jeg løb rigtig hurtig når vi kommer frem, så kan jeg nok godt nå det. Jeg vil have tyve minutter hvis ellers tidsplanen holder. Hvilket jeg ikke er så optimistisk omkring pga den start vi havde. Nu er klokken så 11.49 i skrivende stund, og jeg kan kun vente og se hvad der sker. På rækken foran mig er der en skrigende baby der brækker sig ud over det hele. Fy for....! Jer der kender mig, ved hvordan jeg har det med sådan noget. Det skal nok blive en god tur mod Denver...
Så er klokken 14.57 og jeg sidder i flyet fra Dallas til Denver. Thank god! (Det her bliver det mest deltaljerede indlæg!) Turen til Dallas var den værste flyvetur jeg har haft. Det eneste gode var, at jeg startede med at sidde midt imellem to mænd, men så rykkede den yderste mand over i den anden række, fordi der var to frie pladser, og så kunne vi sprede os lidt mere - smart tænkt af ham. Så jeg rykkede yderst. Nå men da vi så skulle lande fik jeg virkelig meget ondt i ørerne! Og faktisk ikke kun ørerne. Det spredte sig ud til kvinderne og panden. Mine øjenbryn gjorde virkelig ondt. Det var ret mærkeligt og meget ubehageligt! Og jeg havde endda de smarte ørepropper i, som skulle sørge for at justere lufttrykket. Det klarede de ikke så godt. Jeg har selvfølgelig også været så heldig at blive forkølet, så det kunne godt være synderen til smerten i kraniet. Det føltes virkelig som om mit hoved var ved at eksplodere. Vi lander lander så klokken 12.50 og jeg tænker; "okay jeg skal løbe hurtigt for at nå det, men det kan måske lade sig gøre. Så siger piloten selvfølgelig "der går 10 minutter inden vi kan køre helt ind til gaten. Ja der er klart. Så klokken 13.05, da mit fly mod Denver fløj afsted, sad jeg stadig i flyet fra NY. Nå. Jamen så måtte jeg jo gå ud og snakke med nogle for at høre hvad jeg så skulle gøre. Jeg ser så en tavle hvor der står alle connecting flights. Og så står der, at hvis ens navn er på tavlen, skal man ringe til et nummer der også stod der. Mit navn stod der, så jeg ringede nummeret op. En mand tager telefonen og siger noget jeg ikke forstår, så jeg begynder bare at snakke om mine fly og alt muligt. Så spørger han om mit navn, hvilket jeg giver ham, og så siger han "vil du tage køretimer?" Hvad!? Så havde jeg åbenbart tastet et tal forkert og havde fået fat i en køreskole et eller andet sted i USA. Flot Stine! Jeg får så ringet det rigtige nummer op, og snakker med en sød dame, der får booket mig ind på det næste fly til Denver, som går 14.30 - perfekt! På det tidspunkt var der en time til flyet lettede, og jeg var virkelig sulten, så jeg blev nødt til at ty til Mc Donalds. Øv, det var nu ikke lige det jeg havde mest lyst til, men sådan blev det. Da jeg så skal til at boarde er der en pige på min alder, måske lidt ældre, der siger Hej til mig. Vi kunne begge kende hinanden fra flyet til Dallas. Vi snakker så lidt, og så spørger hun om jeg er fra København. Hun kunne simpelthen høre på min accent at jeg var fra Danmark. Det var utroligt! Og ja, nu sidder jeg så på flyet. Jeg er meget træt, og jeg har taget to panodiler, som nok ikke ligefrem gør mig mere frisk. Mit venstre ører gør stadig lidt ondt. Jeg frygter landingen! Og så håber jeg at jeg kan trække vejret. Luften i Denver er meget anderledes, så man har sværere ved at trække vejret. Der er også stor risiko for at få højdesyge, fordi det er så højt oppe. Det bliver spændende. Marela sagde jeg skulle drikke vitaminvand og spise sukker, så det har jeg gjort ;-)
Klokken 15.30 ca. (Denver tid) kom jeg til Denver. Marela stod klar og ventede på mig, sammen med Nolan, den mindste af børnene. Han er simpelthen så kær!! Vi kørte over og hentede de to andre børn. De er også rigtig søde! Den ældste siger ikke så meget, men jeg har allerede leget kat og baby og alt muligt med den mellemste, som er en pige. Om aftenen tog vi ud og spiste på en cowboy/western inspireret restaurant. Rigtig fint sted og dejligt mad! Da vi så kom hjem igen, lagde jeg mig nærmest til at sove med det samme. Jeg var simpelthen så træt. Og selvom klokken var 20.30 i Denver, var den jo 22.30 i mit hovede. Det var en dejlig søvn jeg fik mig!
Stedet vi spiste aftensmad
Torsdag den 12. Juni
Jeg kan godt mærke at luften her er anderledes. Jeg bliver mere træt og udmattet, og det hjælper heller ikke, at jeg ikke kan trække vejret gennem næsen pga min forkølelse! Vi har leget med Nolan fra morgnen af, og klokken 10 tog han en lur. Han sov indtil klokken 11.30, hvor vi så tog ud og fik noget middagsmad. Bagefter tog vi ud og shoppede, eller hvert fald kiggede på tøj. Det er lidt en udfordring at have en 1 årig med ude at shoppe. Klokken 15 skulle vi være hjemme igen, fordi der ville de to ældste komme hjem fra Camp. Så legede vi med dem, eller så på at de legede en times tid, og så tog vi hen til et lille springvand, hvor de fik lov til at lege i vandet. Det var en sikker vinder. Om aftenen tog vi ud og spiste på en italiensk restaurant hvor man kunne tegne på bordene med farveblyanter. Det var lige noget for vores barnlige sjæle. Maden der var rigtig god. Jeg fik spaghetti med kæmperejer. Lækkert! Bagefter tog vi i biografen. Men det var ikke hvilken som helst biograf. Det var nemlig den biograf hvor batman skyderiet var. Altså der hvor der til premieren på batman, var en mand der valgte at skyde i biografen! Det var ret vildt at tænke på. Og jeg tror endda vi sad i den samme sal, for vi var til premieren på 22 jumpstreet. Virkelig skræmmende! Det var faktisk lidt uhyggeligt. Men vi overlevede, og der var ingen der skød efter os.
Fredag den 13. Juni
Jeg kom lige til at tænke på, at det var godt det ikke var i dag vi var i den biograf. Det havde været endnu mere uhyggeligt når nu det er fredag den 13.! Nå men i dag legede vi igen med Nolan fra morgenen af. Vi lagde ham til at sove klokken 9, så han kunne sove lidt inden vi skulle om og passe nogle andre børn. For klokken 11 skulle vi nemlig passe et hold to årlige tvillingedrenge. Normalt er de vist ikke så gode til fremmede mennesker, og de bliver kede af det når deres mor går. Men i dag opdagede de ikke at deres mor gik, og de havde slet ingenting imod mig, så det gjorde det hele meget nemmere. Vi passede dem i tre timer og det var faktisk ganske hyggeligt. I dag er det virkelig varmt. 30 grader eller sådan noget! Klokken 14 tog vi så hjem igen og lagde Nolan til at sove igen. Han var så træt og udmattet efter at have leget med de to drenge. Så kom de to ældste hjem lidt senere, hvor vi læste i lidt bøger med pigen. Til aften var vi ude og spise på en country buffet (tror jeg nok). Det var også ganske udmærket mad. Så tog vi hjem og gjorde os klar til at tage i byen. Vi mødtes med Marelas veninde, Kirsty, og tog på et diskotek sammen. Det var ikke super fedt på diskoteket, men jeg havde heller ikke drukket noget, så det gjorde nok også lidt ved det ;-) vi tog hjem ved 1 tiden, og valgte så at køre på Mc Donalds. Den første vi kom til havde lukket, så vi kørte videre. Vi kørte på Colfax, som er en af de farligste veje! Der er masser af kriminalitet og jeg ved ikke hvad. Så nu kan jeg sige jeg har kørt der - om natten endda! Jeg lever livet farligt. Derefter kørte vi hjem og spiste vores "mad" i sengen.
Lørdag den 14. Juni
I dag havde vi fri hele dagen til at gøre hvad vi ville. Vi stod op ved halv 12 tiden og kørte så mod starbucks for at få morgenmad/frokost. Derefter begav vi os op i bjergene. Vi kørte mod red rocks som er en kæmpe udendørs scene i nogle røde sten. Desværre var det bare så højt oppe at mine ører ikke kunne klare det. Jeg blev også lidt svimmel. Så jeg fik aldrig set det ordentligt, kun bagsiden desværre. Vi valgte at køre ned og få noget is, så jeg kunne få noget sukker og dermed få det bedre. Da vi havde købt isen begyndte det at regne, og så var der thunderstorm! Så har jeg også prøvet det med. Vi kørte derfor hjem og puttede os under dynerne lidt. Om aftenen tog vi ud og spiste på samme restaurant som vi havde spist på den første aften jeg var her. Vi delte nogle kartofler og nachos. Derefter valgte vi da lige at tage i biografen - igen. Men først shoppede jeg lige et par shorts, som er vildt lækre med elastik og det hele. Så jeg kan passe dem nu, selvom jeg har taget på, og så regner jeg med at jeg også kan passe dem når min mave bliver flad igen ;-) filmen vi så hedder "a million ways do die in the West". Det er en film med meget dårlig humor! Men den var god alligevel. Passer jo godt til mig ;-) derefter gik vi hjem og i seng, for vi skulle tidligt op søndag.
Søndag den 15. Juni
Så blev det dagen hvor jeg skulle tilbage til New York igen. Vi stod op klokken 5.30 og kørte mod lufthavnen klokken 6. Jeg kom igennem Security i løbet af 10 minutter og kunne gå direkte til boarding. Vi fløj klokken 7.30. Nu sidder jeg i flyet og der er to timer tilbage.
Hvorfor skal der altid være nogle der kaster op omkring mig når jeg flyver!? Jeg sidder ved vinduet og to pladser fra mig sidder der en fyr der pludselig skulle kaste op. Heldigvis nåede han ud på toilettet. Og heldigvis er det mig der sidder ved vinduet og ikke ham. Men det er pga tømmermænd han kaster op, siger han, så forhåbentlig ikke noget der smitter ;-) men det er stadig ret ulækkert at se på at han laver opkast bevægelser hele tiden! Jeg tror bare jeg lukker øjenene :-D han valgte selvfølgelig at kaste op da vi var ved at lande og han ikke måtte gå på toilettet. Ikke fedt at se og høre! Men det var faktisk to hyggelige personer jeg sad med (selvom den ene til tider kastede op) pigen der sad imellem os, var rigtig snaksagelig.
Da vi landede blev jeg hentet i lufthavnen af Betty. To timer efter skulle jeg køre to timer i bil for at hente mark hos sin far, som bor upstate New York. Og så køre to timer tilbage igen. Det var lige hvad jeg trængte til efter en dag med fly og det hele - not! Turen gik fint. Jeg for kun vild to gange på vej derhen på trods af, at jeg havde gps. Det viser bare hvor god jeg er til at finde rundt, og følge en gps. Jeg gik på hovedet i seng da jeg kom hjem.
Det har været en rigtig god tur til Denver! Det var rigtig hyggeligt og rart at se Marela igen :-)
De næste to uger bliver lange, for der skal jeg arbejde hele dagen hver dag (pånær når børnene er i skole. Der skal jeg bare være i nærheden), fordi Betty er på ferie i Østrig. Det bliver spændende at se hvordan det kommer til at gå. Jeg har i dag (mandag den 16.) set Jack til hans idrætsdag af en slags (field day) og her til aften var vi ved tandlægen med Jack og Katie. Højdepunktet var dog da jeg skypede med Malene! Jaaa :-D
Skype med Malene - undskyld! :-*
Jeg håber I alle har det godt <3
