Her kan I følge min rejse før, under og efter mit au pair år, som starter den 28. april 2014.
fredag den 28. marts 2014
1 month!
I går havde jeg sidste arbejdsdag i Kvickly! Nogle af mine kolleger var så søde at give mig en afskedsgave i form af en lille kasse fyldt med godter. De er så betænksomme altså! Og i dag... ER DER KUN EN MÅNED TIL JEG REJSER! Det er altså ret vildt at tænke på. Tiden er gået så hurtig fra jeg besluttede at det skulle være den familie og så til nu. Tror den sidste måned går virkelig hurtig også.
tirsdag den 25. marts 2014
Flyafgang!
Så kom der en rigtig spændende mail i min mailboks i dag! Jeg har fået mine flyinformationer, og ved nu helt præcis hvornår jeg skal afsted. Jeg var helt oppe at køre da jeg så det! Jeg havde pause på arbejde, og kunne derfor ikke rigtig dele min vilde glæde med nogen der ville forstå det! Men nøøøøj hvor er det altså spændende. Det kommer virkelig tæt på nu. Om 34 dage sidder jeg i en flyver på det her tidspunkt. Hvor er det vildt! Jeg glæder mig så meget. Men det er så trist at tænke på alle dem jeg skal sige farvel (på gensyn) til. Jeg har allerede sagt farvel til nogle familiemedlemmer. Puha, jeg frygter den kommende tid med alle de farveller! Men det vil jeg ikke tænke på. Jeg vil hellere tænke på alle de gode tider jeg går i møde. I weekenden skal jeg se en gammel barndomsveninde, som jeg ikke ser så tit. Derefter skal jeg til Ringenes Herre marathon med nogle fra mit kor. Weekenden efter får jeg besøg af mine skønne piger fra efterskolen. Der er desværre en af dem der ikke kan komme, da hun er ved at uddanne sig til frisør. Weekenden efter skal jeg til min mormors 70 års fødselsdag, og samme dag videre til Italien med koret. Min bror og jeg er så heldige, at vi har en sød ven fra koret, der vil hente os ved mormor, så vi kan komme med! Yay! Når vi så kommer hjem fra Italien er der kun 9 dage til jeg skal til USA! Jeg glæder mig så meget til det hele, og jeg vil nyde det så meget jeg overhovedet kan inden jeg tager afsted i et helt år.
lørdag den 8. marts 2014
Alt i orden
Jeg har nu fået lavet min lægeerklæring og er af den grund blevet 500 kroner fattigere. Selv sekratæren syntes det var mange penge, hvilket det virkelig også er! Men så blev det da gjort. Derefter tog jeg ned på politistationen for at få udprintet min straffeatest på engelsk. Efter at have gjort det havde jeg nemlig alle mine papierer i orden, og kunne sende dem til Sverige. Det blev så gjort i går, så nu venter jeg bare på en mail eller sådan noget, omkring at de har modtaget det. Jeg har også fået betalt alle pengene til opholdet (næsten 10.000 kroner) så nu er alt faktisk på plads! Dejlig følelse. Det eneste jeg kan gøre nu, er at vente på at jeg skal afsted. Jeg har også fået købt en lidt større kuffert. Jeg har ellers en rigtig god kuffert, men da jeg fandt ud af, at der var billige kufferter i kvickly, valgte jeg at købe en lidt større en, så jeg har lidt bedre plads til mine ting. Jeg har også købt en mindre kuffert, som jeg håber jeg kan have med som håndbagage. Den er godt nok lidt stor, men jeg satser på, at jeg skal flyve med et selskab der tillader så store håndbagagekufferter :) Næste gang jeg skriver bliver nok et meget glad indlæg, da det nok vil handle om, at jeg er færdig med at arbejde i Kvickly ;) (hvilket jeg er om 3 uger!)
Stine
Stine
Abonner på:
Opslag (Atom)