Så blev det mandag igen, og endnu en uge er gået. Der er egentlig ikke det store at fortælle. Jeg har arbejdet det meste af tiden. Mark havde sidste dag på skolen tirsdag, Katie havde prøver hele ugen, og var derfor hjemme klokken 10 hver dag. Jack har sin sidste dag i skole på torsdag, men fra i morgen skal han kun være i skole til klokken 11.30. Så de kommer snart alle sammen til at være hjemme i løbet af dagen. Lige indtil de skal på Camp, hvilket jeg ikke ved hvornår er. Om 1eller 2 uger.
I lørdags skulle jeg have arbejdet hele dagen, men Michelle gav mig fri 10.30, fordi børnene ikke var hjemme. Det var en glædelig overraskelse! Så jeg tog toget ind til NYC og mødtes med Susan og Carolin. Det var første gang jeg så Carolin siden træningsskolen. Senere sluttede Nina sig til os. Det var sidste gang jeg så Nina, for hun blev i fredags smidt ud af sin værtsmor. Så nu venter hun og ser hvad der så skal ske. Vi tog til Bryant park og så fodbold inTV. Det var Tyskland mod Ghana, og eftersom både Susan og Carolin er fra Tyskland (og Nina fra Østrig), så skulle vi da se det. Derefter tog vi op til The Highline, som er en slags sti henover en del af byen. Der kørte vist nok tog deroppe engang. Det var lidt sjovt at gå over byen. Så fik vi aftensmad på tacobell og en cupcake vi passerede på vores vej, og så gik turen ellers tilbage til Long Island.
Søndag fik jeg fri klokken 12. Egentlig lavede jeg ikke noget efter klokken 8, så man kan vel sige jeg allerede fik fra der. Jeg skypede med mor, far og lidt Lasse. Det var rigtig dejligt! Jeg glæder mig sådan til de kommer om 11 dage!! Klokken 12.30 skulle Maria komme og samle mig op. Hun kom så først da klokken var næsten 13. Det var meningen at vi skulle være sammen indtil ved 5 tiden, men hun havde pludselig fået at vide af sin værtsfar, at hun skulle arbejde 14.30. Så vi havde pludselig kun en time sammen. Øv! Men i det mindste fik vi da set hinanden. Resten af dagen brugte jeg så bare på at lave ingenting nærmest. En afslappende dag må man sige.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar