Visumansøgning done

Så fik jeg endelig færdiggjort min online visumansøgning. Jeg var hos fotografen i går, for at få taget billede til det. Så nu er jeg også blevet 350 kroner fattigere. Og så lige her i den dyreste måned! Nå men pyt, det skulle jo komme før eller siden. Så nu er der booket tid hos ambassaden den 28. Januar klokken 9.15. Jeg måtte tidligst booke en tid der lå 3 måneder inden afrejse og senest to-tre uger inden. Så den 28. Januar er der jo præcis 3 måneder til jeg skal afsted, så det passer jo perfekt. Jeg har også fået tilsendt en masse papier - at de dog kan blive ved! Så det næste skridt er, at få udfyldt det hele. Men det må vente til det nye år. Nu vil jeg fejre jul med min søde familie og håbe på at denne begyndende sygdom ikke bliver til mere! I ønskes alle en rigtig glædelig jul og godt nytår! <3

Stine

Visa, online møde og Skype opdatering!

Ååh hvor tager det lang tid at ansøge om visum. Jeg fik svar på det spørgsmål jeg var gået i stå ved sidst, MEN nu skal jeg så have oploadet et foto. Der står det skal være 5x5 cm og skal tages hos en fotograf, hvor man så skal få fotografen til at sende en digital udgave til en og man skal samtidig også have et udprintet med til ambasaden når den tid kommer. Så ja, nu kan jeg ikke komme videre med det før jeg får taget et billede. Jeg tror jeg prøver at tage derned på fredag, for der skal jeg først arbejde 11.30. Så håber jeg bare han har tid ham fotomanden! ;)

Jeg har jo efterhånden læst en helt masse omkring det at være au pair og hvad man kommer igennem inden man tager afsted osv. Jeg har også læst tusinde af forskellige blogs af piger der har været derover eller er der nu. Så man skulle tro, at jeg var forberedt på alt hvad der var i vente for mig. Men nej. I mandags fik jeg en mail fra CC om at der onsdag (i dag) ville være et online møde hvor man ville få alt at vide om det at være au pair. Og man skulle altså "dukke op", så jeg måtte skynde mig at få byttet min vagt på arbejde, så jeg kunne være med til det. Det var så her klokken 17 det startede og varede ca. tre kvarter. Det var meget fint. Der blev ikke fortalt så mange ting, som jeg ikke vidste, men det gør nu heller ikke noget. Jeg tror vi var næsten 20 kommende au pairs der. Vi kunne ikke snakke, kun skrive, men hende der holdt mødet snakkede til os. Bagefter kunne vi chatte lidt sammen alle sammen, og der følte jeg mit lidt malplaceret. Jeg ved ikke rigtig hvorfor jeg skulle til det møde allerede nu. De andre der var derinde skulle afsted til januar, og jeg skal jo først afsted til april, så det giver ikke rigtig nogen mening. Det kan lige passe at jeg når at komme med til sådan et møde mere, inden jeg tager afsted. Men så tager jeg det med også :D

I går snakkede jeg med familien på Skype. Det var igen rigtig hyggeligt. Det blev ikke så lang tid denne gang, som det gjorde sidste gang, men vi ved jo også det vi skal vide om hinanden, så det er mest bare for at catche op og holde kontakten. Jeg fik hilst på alle tre børn denne gang, så det var dejligt! Jeg snakkede dog igen mest med J (den mindste) Han er sød og vil rigtig gerne fortælle og spørge!
Jeg har også sendt et lille julekort over til familien, som de forhåbentlig får engang i næste uge. Jeg håber de bliver glade for sådan en lille uventet gestus fra mig :)

Så er der vist ikke mere at fortælle for denne gang. Ha' det godt!

Stine

Så meget der skal gøres

Jep, det er korrekt ^^ Der er stadig så meget der skal gøres. Ja jeg har fundet min kommende hostfamily, men jeg er slet ikke færdig. I dag snakkede jeg med Emma fra Sverige, som fortalte om alle de papirer jeg skal sende ind til dem. Hun sagde også at jeg skal gå igang med at søge visa i hurtigst muligt i denne uge. Godt så, det gør jeg da bare så. Jeg har fået en mail om hvordan man gør osv. Jeg gik så igang med at ufylde alle tingene online, men jeg er nu kommet til et punkt hvor jeg er i tvivl om hvad jeg skal skrive. Og det er lidt for sent til, at jeg kan ringe til CC for at få svar på det. I morgen skal jeg arbejde hele dagen og til kor om aftenen, så der kan jeg heller ikke ringe til dem. Så nu har jeg skrevet en mail, hvor jeg så godt som muligt har forsøgt at forklare mit "problem". Så håber jeg bare de kan forstå det og hjælpe mig, så jeg kan komme videre. Jeg er sådan en person der godt kan lide at være i god tid og planlægge og sådan noget, så det passer mig ganske fint at jeg allerede skal sidde og gøre dette nu. Så behøver jeg ikke bare sidde og vente og lave ingenting (altså i forhold til au pair delen) Nu må vi se hvornår jeg kan komme videre. Jeg håber på at kunne komme til at snakke med familien over skype i denne uge, men vi har begge meget travlt, så det er lidt en udfordring med tidsforskel og det hele. Men jeg holder humøret højt. Ha' det godt derude!

Stine

So far so good

Siden skype samtalen onsdag i sidste uge, har jeg skrevet lidt frem og tilbage med HM. I går skrev hun så, at hun var klar til at gøre vores match et endeligt match - altså at vi officielt siger ja til hinanden. Jeg blev så glad da jeg læste det! Jeg havde jo lidt regnet med det, men man ved jo aldrig hvad der kan ske. Så i dag skrev hun at hun vil have mig til at komme til familien den 2. maj. Det vil sige at jeg skal på træningsskolen den 28. april. Det passer jo bare super. Så kan jeg nå med til min mormors 70 års fødselsdag og til udlandsturen med mit kor. Jeg har så lige ringet til Cultural Care, for at sige hvad jeg har aftalt med HM. De sagde tillykke og vil så kontakte mig igen på mandag, for at finde ud af alle detaljer. Jeg blev advaret om, at der er en masse papirarbejde nu når vi har sagt ja til hinanden, så jeg er skam slet ikke færdig endnu. Jeg glæder mig bare til ,at der står på min CC side, at jeg har en familie. Jeg er en glad pige.

Her i denne uge har jeg arbejdet helt vildt meget, synes jeg selv! I mandags var det 6 timer på skolen, som vikar (selvom jeg var syg) men blev så nødt til at melde mig syg til Kvickly senere på dagen. Tirsdag arbejdede jeg ikke, men skulle derimod køre min lillebror til sygehuset og sidde og vente der i hundrede år. Der var jeg så lige ved at besvime - ubehagelig oplevelse! Onsdag arbejdede jeg 6 timer på skolen og lige derefter 6 timer i Kvickly - LANG DAG! I går arbejdede jeg 9 timer i Kvickly. Og i dag er jeg lige kommet hjem fra 6 timer på skolen og skal om en time på arbejde i 4 timer i Kvickly. Men så har jeg også weekend bagefter!

God weekend til jer alle!

Stine

Skype samtale

Så fik jeg snakket med familien på Skype i går. Det var hyggeligt! Jeg startede med at snakke med HM (Moderen i familen - måske kommende 'HostMom'), ML (den nuværende au pair) og B (En tidligere au pair der stadig bor i huset, fordi hun går på college). Så blev jeg vist rundt i huset. Det er et fint hus de har og en dejlig have. Derefter snakkede jeg en masse med ML og B, da HM skulle ordne vasketøj. I må undskylde alle de 'forkortelser' for deres navne. Jeg ved ikke hvordan de har det med at jeg skriver om dem, så derfor må det blive sådan her, inden jeg ved mere. På et tidspunkt kom J hjem fra skole. J er den mindste dreng, som er 9 år. Så ham snakkede jeg også lidt med. Jeg fandt ud af hvilke serier han kan lide og at han er igang med at læse Harry Potter - flot som 9-årig! Det var meget afslappet, og vi snakkede bare om løst og fast i en times tid. Vi aftale at blive ved med at skrive mails sammen og så kunne vi måske Skype igen på et tidspunkt. Det glæder jeg mig allerede til. Jeg håber jeg kan komme til at snakke med alle børnene. Jeg er ret overbevist om, at det er den familie jeg ender hos. De sagde ting som "when you get here.." (når du kommer hertil), hvilket tyder lidt på, at de gerne vil have mig som deres au pair. Men nu må vi se - alt kan ske! (Det rimer...)

-Stine

Opdatering

Så er det vist blevet tid til en opdatering. Jeg har ikke fået skrevet herinde i et stykke tid, så nu må det hellere være nu. Jeg er stadig i kontakt med familien fra Long Island. Efter vi snakkede i telefon for to uger siden, har vi skrevet lidt frem og tilbage over mail. I aften skal vi så snakke sammen over Skype, hvor jeg også forhåbentlig får set børnene - Så det glæder jeg mig til! Indtil videre tyder alt godt, men jeg er stadig forberedt på, at det vil kunne gå i den modsatte retning, af hvad jeg håber. Et lille kort indlæg, men nu ved I hvordan det står til. Der kommer nok et indlæg op i aften efter Skype samtalen eller i morgen, så I kan høre hvordan det gik.

-Stine

Hello, this is Stine speaking

21:30:
Ååååh, jeg er nervøs. Jeg ved egentlig ikke hvorfor: Alle siger også at jeg ikke behøver være nervøs, jeg skal jo bare være mig selv. Sagen er den, at om lidt skal jeg snakke med moderen i familen fra Long Island. Min aller første samtale med en måske kommende host family. Hvor er det altså spændende! Hun kan ringe hvornår det skal være nu, og jeg sidder bare og venterventerventerventer.. Telefonen ligger klar så jeg kan tage den med det samme. Jeg håber bare sådan det går godt! De virker som sådan en sød familie. Jeg glæder mig faktisk til at snakke med dem, selvom jeg egentlig også gerne vil være på den anden side af telefonsamtalen nu. Det er lidt ligesom eksamen. Man er hammer nervøs inden, så når man går igang glemmer man nervøsiteten, og snakker egentlig bare, og når man kommer ud tænker man; "Nå, var det det? Det var da hurtigt overstået." Så  når jeg har snakket med hende (lad os kalde hende M) så kan jeg kigge tilbage på dette og tænke "Ha, hvorfor var du så nervøs Stine - det gik jo fint!" - Det er hvert fald det jeg håber jeg kan tænke bagefter. Og nu må jeg hellere stoppe med at skrive, så hele dette indlæg ikke kommer til at handle om tiden INDEN telefonsamtalen. Jeg skriver bare for at få tiden til at gå faktisk.

23:07:
Still waiting.. Har lige skrevet en liste med spørgsmål, så må vi se om jeg får spurgt dem alle eller om hun basically svarer på dem selv uden jeg har spurgt.

23:30:
Har fået en mail fra M om at hun ikke har glemt mig, der har bare været så meget at se til i deres lille hjem. Hun vil stadig ringe, men den bliver nok omkring 6pm (altså 00:00 her)

23:58:
Jeg er træt..

01:00, ca.:
^^ Var jeg færdig med at snakke med familien. Jeg var simpelthen for træt til at fortsætte dette indlæg på daværende tidspunkt, så det bliver nu i stedet. Alt dette skete i onsdags/natten til torsdag. I starten var det lidt mærkeligt at snakke med M. Det var jo første samtale, og hvor begynder man lige. Jeg følte ligesom at jeg kendte dem ret godt ud fra det vi havde skrevet sammen. Men hun fik spurgt om nogle ting og det samme gjorde jeg. Så fik jeg lov til at snakke med B. B er en tidligere au pair, der stadig bor hos familien, fordi hun nu går på college. Hun vil derfor også være der når den næste au pair kommer til deres familie, derfor var det ret vigtigt at snakke med hende også. Man kommer til at dele opgaverne i huset med hende, fordi det er en del af hendes aftale for at må bo der. Derfor vil skemaet komme til at se lidt forskelligt ud, uge fra uge, alt efter hvordan B's skema på college ser ud. Men som B også sagde "We are not overworked", altså at vi ikke arbejder for meget, tværtimod lød det til, at man har en del fritid, så det er jo lækkert nok. Børnene er jo også store, så det er klart det vil være sådan. Det meste jeg vil komme til at lave vil være at vaske tøj, lave mad og køre børnene rundt til forskellige steder. Og så selvfølgelig spille et spil med dem eller sådan noget, hvis de lige har tid og lyst til det ;) Det er sådan hverdagene vil komme til at være. I weekenderne prøver de at komme ud og opleve lidt, fx tage i zoo eller sådan noget - hele familien. Det lyder rigtig hyggeligt! Ja faktisk var det en helt god telefonsamtale vi havde. Vi blev enige om, at vi skal blive ved med at være i kontakt med hinanden, så så skype i slutningen af næste uge, når de er kommet hjem fra deres ferie. M fortalte også at hun selv havde været inde og finde min profil ved at søge rundt på siden hvor alle au pairs der rejser med Cultural Care er. Så det tegner jo også godt. Og sørme om hun ikke også sagde, at hvis hun skulle tage en beslutning nu, så ville hun sige ja. Yay! Men jeg vil ikke glæde mig for tidligt. Vi bliver ved med at snakke lidt sammen, og så ser vi hvor det ender. Jeg er hvert fald godt tilfreds, og kan godt se mig selv som en del af den familie :-)

Long Island?

Long time no see! Der er gået en del tid nu, må jeg sige. MEN nu har jeg endelig fået mit første match. Jeg havde egentlig først forventet at få nogle match efter nytår, fordi der er så lang tid til min afrejse dato, men så var jeg alligevel heldig. Selvom det måske ikke bliver til noget, så synes jeg det er rart, at have fået et match. Så er der da nogen der passer lidt til mig. Familien jeg er blevet matchet med, er en enlig mor med tre børn på 16, 12 og 9. De bor på Long Island, NY. Umiddelbart ud fra hvad jeg kan læse lyder de til at være en super sød familie. De er meget familie orienteret og det er jeg også, så det passer mig godt. Jeg vil ikke skrive for meget om dem, før jeg ved mere, så nu håber jeg bare på at de kontakter mig. Jeg har skrevet til dem, at jeg er interesseret i at snakke med dem, så nu må vi se hvad der sker!

Godkendt!

Så skete det! I går blev jeg ringet op af Camilla fra Sverige. Egentlig var det Emma der ringede, hvor jeg ikke tog den, og da jeg ringede tilbage fik jeg fat i Camilla i stedet for. Hun sagde tillykke med at jeg er blevet optaget i deres au pair program. Yes! Ikke mere bøvl med den del. Hun fortalte en masse praktiske ting omkring hvad der nu skal ske osv. I dag fik jeg så en mail fra Sverige, hvori der også står, at jeg er blevet optaget i programmet og en masse praktiske ting. Der stod at der nok ville gå nogle dage inden jeg kunne logge ind på min online profil, fordi de lige skal godkende det i Boston, men jeg prøvede da lige alligevel at tjekke. Og sørme om jeg så ikke kunne logge ind. Fantastisk! Det betyder at jeg nu er igang med matching processen og egentlig bare skal vente på, at jeg får et match, og så tager vi den der fra. Jeg glæder mig helt vildt til der sker noget! Så næste gang I hører fra mig, er det nok fordi jeg har fået et match.. Eller fordi jeg på en måned slet ingen match har fået (hvilket jeg selvfølgelig ikke håber sker!) Camilla sagde, at fordi jeg først vil afsted til foråret, så får jeg nok ikke så mange match lige nu, fordi de fleste familier først begynder at søge senere - nogle endda lige i sidste øjeblik! Så jeg ved aldrig hvornår jeg finder min familie, men jeg håber bare på jeg finder en, så er jeg ligeglad med hvornår det er! Jeg skal bare afsted :D

So long
 Stine

Almost there

Så har jeg været til informationsmøde i dag, for dernæst at blive interviewet på engelsk. Interviewet var lidt anderledes end sidst, da det denne gang foregik på engelsk det hele, hvorimod sidste gang var noget af det på dansk. Der var også langt flere spørgsmål denne gang. Det var sjovt og vi fik grint lidt i løbet af interviewet, så det er jo meget godt. Jeg fortalte Trine (min kontaktperson i Danmark) at jeg havde indsendt min ansøgning, og at Emma fra Sverige har ringet rundt til mine referencer. Trine sagde så, at hun vil ringe til Sverige i morgen for at fortælle, at jeg har været igennem interviewet. Så hvis hun får det gjort, og Sverige er hurtige til at reagere, så skulle min ansøgning gerne blive sendt afsted til gennemtjek i Boston i morgen. Det håber jeg på, så jeg kan komme videre i processen!

Lots of Love
    Stine

Stråler af personlighed!

Okay, så der gik ikke helt ind til weekenden før I hørte fra mig igen. Men når der sker noget i processen, må man jo skrive om det, sådan er det! I dag ringede min kontaktperson fra Sverige (Emma) for at sige, at hun snart var færdig med mine referencer, og at jeg bare skulle gøre en enkelt ting på min ansøgning, før det ville være på plads. Jeg gik ind og gjorde det, som jeg tror hun ville have mig til at gøre (jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstod præcis hvad hun sagde, men noget gjorde jeg da) og VUPTI så var min ansøgning 100% færdig og jeg kunne 'push the button' for at få den sendt afsted til gennemlæsning af Cultural Care. Yay! Finally! Så nu mangler jeg bare lige, at de siger at den er i vinkel, og SÅ er det igang med matching processen, wuhu! Men jeg glæder mig stadig ikke for tidligt. Der kan nå at ske en masse ting endnu..
Lige efter jeg havde sendt ansøgningen afsted, fik jeg mail om, at jeg skulle lave en personlighedstest. Det kunne jeg egentlig godt huske at jeg skulle sidste gang, men var ikke klar over at jeg skulle lave en til. Men okay, jeg har lavet alt to gange, så selvfølgelig skulle den også laves igen. Det er simpelthen så sjovt at se en computer regne ud og fortælle hvordan man er som person. Spørgsmålene var lidt svære at svare på. Der var en del spørgsmål med 4 svarmuligheder. Ved hvert spørgsmål skulle jeg så skrive hvilken svarmulighed der passede bedst på mig, og hvilken der passede mindst. Det er bestemt svært når man sidder og tænker "Åårh, det er lige mig!" - Til alle 4 svarmuligheder.... Men den blev færdiggjort og med det samme fik jeg resultatet. Og heldigvis kunne jeg kende mig selv i beskrivelsen. Der var nogle ting, hvor jeg tænkte, at jeg nok selv ville have skrevet det anderledes eller have tilføjet noget, men sådan er det jo. Den kan jo ikke være 100% korrekt. Det var hvert fald meget spændende at læse!

Lots of Love
    Stine

Tålmodighed

Ja, nu ville jeg faktisk gerne bare ønske at denne ansøgningsprocces var færdig! Åh altså man skal have meget tålmodig. Sidst fortalte jeg, at jeg har været færdig i lang tid, men manglede mine referencer - DET GØR JEG STADIG! Der er trods alt lidt bedring i det, eftersom min kontaktperson fra Sverige har været igang med at ringe rundt til mine referencer fra den gamle ansøgning. Men hvor tager det altså bare lang tid! Tror kun hun har fået fat i 2 ud af 5, og det har taget lang nok tid, så hvor lang tid kommer det ikke lige til at tage med resten. Min kontaktperson, Trine, fra Danmark, har kigget min ansøgning igennem og kommet med nogle rettelser. Det troede jeg slet ikke de kunne inden jeg havde sendt den afsted, men det er da bare fint at hun kan det. Så skal jeg da ikke til at vente på det når først det andet er på plads! Hun sagde at det var en rigtig fin ansøgning med god energi. Så jeg krydser fingre for at den bringer flere match til sig. Jeg føler også selv, at den er bedre. På søndag skal jeg til informationsmøde i Odense. Det både glæder jeg mig til, og gider egentlig heller ikke rigtig, da jeg jo har været til det før. Men det skal nu nok blive godt alligevel. I hører nok fra mig igen efter mødet. So long peeps!

Lots of Love
    Stine

Tiden flyver afsted

..Eller det ville jeg da ønske den gjorde! Rettere sagt ville jeg måske bare ønske at jeg kunne springe i tiden. Springe direkte hen over denne ansøgningsprocces og direkte hen til matchingprocessen. Øv hvor tager det alt for lang tid det her. Det er egentlig ikke fordi jeg skal lave en masse som tager lang tid. Som jeg skrev sidst var jeg allerede færdig med alt undtagen referencer efter blot én dag. MEN jeg mangler STADIG referencer! Dem i Sverige har jo lovet mig at de ville tilføje mine referencer fra den gamle ansøgning, men har det gjort det? Nej! Og forstår jeg hvad de mener når de siger hvad jeg skal gøre før at de kan gøre det? Nej! Så nu har jeg gjort noget, som jeg ikke tror er det rigtige, men så må de svare på det, og for klare mig bedre hvad jeg skal! Jeg synes ellers jeg har spurgt på måder der gjorde det nemt at forstå hvad jeg mente, men åbenbart ikke. Nå men jeg håber snart der falder på plads!

I fredags blev jeg ringet op af en fra Danmark. Hun sagde at hun kunne se jeg var blevet tilmeldt et informationsmøde i Kolding.. Øhm, hvad!? Det vidste jeg så ikke noget om. Jeg forklarede hende så situationen med, at jeg var igang med min 2. ansøgning eftersom jeg ikke kunne komme afsted sidste år, og derfor allerede har været til et informationsmøde (for et år siden). Det kunne hun godt se, og ville afmelde mig informationsmødet. Hun mente dog at hun alligevel skulle lave et nyt interview med mig, eftersom det kun må være et år gammelt. Fair nok. Hun bor så tilfældigvis meget tæt på mig, så vi ville kunne mødes i min by og holde interviewet på en cafe - lækkert! I dag bliver jeg så ringet op af hende igen, hvor hun fortæller at jeg altså alligevel skal til sådan et informationsmøde. Javel ja. Ret skal være ret. Så nu må jeg tage til endnu et informationsmøde og høre alt det jeg allerede ved. Men det skader vel ikke. Og denne gang er det en anden der holder mødet end sidste gang, så lidt anderledes bliver det da. Det skal nok blive meget sjovt alligevel.

Nu glæder jeg mig bare sådan til at jeg kan skrive, at jeg endelig har fået styr på referencer! Men det varer nok lidt endnu. Kryds fingre for mig! (Sagde jeg ikke også det sidst?..Så gør det ekstra meget nu ;) )

Lots of Love
      Stine

I fuld gang

Så er jeg i fuld gang med min ansøgning. Jeg fik i går adgang til min nye ansøgning og kunne straks gå igang med at udfylde alle de mange ting der skal udfyldes. Jeg har jo gjort det en gang før, så det tog ikke så lang tid som første gang. Men jeg føler helt bestemt at min ansøgning er blevet forbedret en del siden sidst - og det er jo kun godt! Jeg er faktisk 95% færdig med min ansøgning siger den! Wow, og det er ikke engang 24 timer siden jeg gik igang med den, og i mellemtiden har jeg været på arbejde i 8 timer. Jeg synes det er ret godt klaret. Nu mangler jeg bare at få styr på min childcare experience og references. Men det bliver jeg nødt til at finde ud af sammen med Cultural Care. De har nemlig lovet mig at jeg godt kan få flyttet mine referencer fra den gamle ansøgning over på den nye, så jeg ikke skal til at spørge de samme mennekser om de har lyst til at lave en reference igen. Det ville jeg ærligt talt også synes var en smule pinligt! Så jeg håber bare det kan lade sig gøre, selvom jeg lidt tvivler på at det kan. Men nu ikke så pesimistisk Stine - hold hovedet højt! Jeg skrev en mail til dem i går om hvordan de vil gøre det, men har endnu ikke fået svar. Jeg venter i spænding. I mellemtiden kan jeg jo.. arbejde, som jeg alligevel gør hele tiden. Jeg laver faktisk ikke andet end at arbejde. Jeg arbejde som kassedame i kvickly og som vikar på en folkeskole - hvilket er virkelig spændende og sjovt! Altså vikar-delen. Eftersom jeg gerne vil være lærer er det en oplagt mulighed for at få noget erfaring. Og så ser det jo også godt ud på en au pair ansøgning ;)
Nå men, det var alt for nu. Kan I havde det godt, alle mine mange læsere. Høhø. (Ironi længe leve) Møjn!

Lots of love
    Stine

Èn gang til!

Jeg har i noget tid gået og tænkt på, om det nu også var en god idé at oprette denne blog. Jeg mener, sidste gang jeg skrev om dette emne, blev det ikke til noget, og bloggens egentlige funktion gik i vasken. Men nu er jeg blevet enig med mig selv om, at jeg lige så godt kan gøre det. Det er begrænset hvor mange der læser med, eftersom jeg ikke vil fortælle nogen om den, før jeg ved om det bliver til noget, det der skal blive til noget. Så derfor vil der ikke være så mange at skulle fortælle; "ja det blev altså ikke til noget", til.

Det jeg snakker om. Dét. Det som gerne skulle blive til noget. Det er.... et år i USA som au pair. Som nogen ved, prøvede jeg i foråret/sommeren at komme afsted, men det gik ikke helt som planlagt, så jeg valgte at blive hjemme. Nu kan jeg ikke holde mig tilbage mere. Jeg kender efterhånden 4 piger der er au pair derover lige nu, og at se og høre det de oplever, det lokker. Så nu har jeg kontaktet Cultural Care, for at komme igang igen. Sidst fik jeg min profil gjort inaktiv, og fik at vide at jeg bare skulle kontakte dem når jeg ville igang igen, så ville det aktivere den. Det har jeg så gjort. De mener dog at jeg skal lave en helt ny, hvilket jeg også godt kan forstå - så det gør jeg da selvfølgelig. Da jeg skulle logge ind i går, virkede det ikke, da min e-mail allerede var i brug. Sjovt nok eftersom jeg jo allerede har en inaktiv profil. Så i dag ringede jeg til dem i Sverige igen (hovedkontoret i skandinavien ligger i Sverige) og fortalte dem om problemet. De undskyldte og ville straks sætte en it mand på sagen, så om et par timer skulle jeg gerne kunne logge ind og komme igang med ansøgningen.

Når man starter sin rejse gennem alt det her forberedelses noget til at blive au pair, så ved man selvfølgelig ikke hvad man går ind til. Det gør jeg jo så nu, eftersom at jeg har været igennem det. Så jeg ved godt hvad det er jeg skal igennem én gang til. Men når man tænker på, hvad det forhåbentligt fører til, så gør jeg det glædeligt igen. Selvom det er en lidt langtrukken proces, og man bliver nødt til at være tålmodig. Med mindre man er én af de heldige der får matches hele tiden - det var jeg ikke sidst, så hvorfor skulle jeg være det nu. Nå men jeg glæder mig egentlig bare til at komme igang med det hele, og håber at denne gang vil det lykkedes. Kryds fingre for mig!

Lots of love 
    Stine