Èn gang til!

Jeg har i noget tid gået og tænkt på, om det nu også var en god idé at oprette denne blog. Jeg mener, sidste gang jeg skrev om dette emne, blev det ikke til noget, og bloggens egentlige funktion gik i vasken. Men nu er jeg blevet enig med mig selv om, at jeg lige så godt kan gøre det. Det er begrænset hvor mange der læser med, eftersom jeg ikke vil fortælle nogen om den, før jeg ved om det bliver til noget, det der skal blive til noget. Så derfor vil der ikke være så mange at skulle fortælle; "ja det blev altså ikke til noget", til.

Det jeg snakker om. Dét. Det som gerne skulle blive til noget. Det er.... et år i USA som au pair. Som nogen ved, prøvede jeg i foråret/sommeren at komme afsted, men det gik ikke helt som planlagt, så jeg valgte at blive hjemme. Nu kan jeg ikke holde mig tilbage mere. Jeg kender efterhånden 4 piger der er au pair derover lige nu, og at se og høre det de oplever, det lokker. Så nu har jeg kontaktet Cultural Care, for at komme igang igen. Sidst fik jeg min profil gjort inaktiv, og fik at vide at jeg bare skulle kontakte dem når jeg ville igang igen, så ville det aktivere den. Det har jeg så gjort. De mener dog at jeg skal lave en helt ny, hvilket jeg også godt kan forstå - så det gør jeg da selvfølgelig. Da jeg skulle logge ind i går, virkede det ikke, da min e-mail allerede var i brug. Sjovt nok eftersom jeg jo allerede har en inaktiv profil. Så i dag ringede jeg til dem i Sverige igen (hovedkontoret i skandinavien ligger i Sverige) og fortalte dem om problemet. De undskyldte og ville straks sætte en it mand på sagen, så om et par timer skulle jeg gerne kunne logge ind og komme igang med ansøgningen.

Når man starter sin rejse gennem alt det her forberedelses noget til at blive au pair, så ved man selvfølgelig ikke hvad man går ind til. Det gør jeg jo så nu, eftersom at jeg har været igennem det. Så jeg ved godt hvad det er jeg skal igennem én gang til. Men når man tænker på, hvad det forhåbentligt fører til, så gør jeg det glædeligt igen. Selvom det er en lidt langtrukken proces, og man bliver nødt til at være tålmodig. Med mindre man er én af de heldige der får matches hele tiden - det var jeg ikke sidst, så hvorfor skulle jeg være det nu. Nå men jeg glæder mig egentlig bare til at komme igang med det hele, og håber at denne gang vil det lykkedes. Kryds fingre for mig!

Lots of love 
    Stine