..Eller det ville jeg da ønske den gjorde! Rettere sagt ville jeg måske bare ønske at jeg kunne springe i tiden. Springe direkte hen over denne ansøgningsprocces og direkte hen til matchingprocessen. Øv hvor tager det alt for lang tid det her. Det er egentlig ikke fordi jeg skal lave en masse som tager lang tid. Som jeg skrev sidst var jeg allerede færdig med alt undtagen referencer efter blot én dag. MEN jeg mangler STADIG referencer! Dem i Sverige har jo lovet mig at de ville tilføje mine referencer fra den gamle ansøgning, men har det gjort det? Nej! Og forstår jeg hvad de mener når de siger hvad jeg skal gøre før at de kan gøre det? Nej! Så nu har jeg gjort noget, som jeg ikke tror er det rigtige, men så må de svare på det, og for klare mig bedre hvad jeg skal! Jeg synes ellers jeg har spurgt på måder der gjorde det nemt at forstå hvad jeg mente, men åbenbart ikke. Nå men jeg håber snart der falder på plads!
I fredags blev jeg ringet op af en fra Danmark. Hun sagde at hun kunne se jeg var blevet tilmeldt et informationsmøde i Kolding.. Øhm, hvad!? Det vidste jeg så ikke noget om. Jeg forklarede hende så situationen med, at jeg var igang med min 2. ansøgning eftersom jeg ikke kunne komme afsted sidste år, og derfor allerede har været til et informationsmøde (for et år siden). Det kunne hun godt se, og ville afmelde mig informationsmødet. Hun mente dog at hun alligevel skulle lave et nyt interview med mig, eftersom det kun må være et år gammelt. Fair nok. Hun bor så tilfældigvis meget tæt på mig, så vi ville kunne mødes i min by og holde interviewet på en cafe - lækkert! I dag bliver jeg så ringet op af hende igen, hvor hun fortæller at jeg altså alligevel skal til sådan et informationsmøde. Javel ja. Ret skal være ret. Så nu må jeg tage til endnu et informationsmøde og høre alt det jeg allerede ved. Men det skader vel ikke. Og denne gang er det en anden der holder mødet end sidste gang, så lidt anderledes bliver det da. Det skal nok blive meget sjovt alligevel.
Nu glæder jeg mig bare sådan til at jeg kan skrive, at jeg endelig har fået styr på referencer! Men det varer nok lidt endnu. Kryds fingre for mig! (Sagde jeg ikke også det sidst?..Så gør det ekstra meget nu ;) )
Lots of Love
Stine
Her kan I følge min rejse før, under og efter mit au pair år, som starter den 28. april 2014.
mandag den 23. september 2013
torsdag den 19. september 2013
I fuld gang
Så er jeg i fuld gang med min ansøgning. Jeg fik i går adgang til min nye ansøgning og kunne straks gå igang med at udfylde alle de mange ting der skal udfyldes. Jeg har jo gjort det en gang før, så det tog ikke så lang tid som første gang. Men jeg føler helt bestemt at min ansøgning er blevet forbedret en del siden sidst - og det er jo kun godt! Jeg er faktisk 95% færdig med min ansøgning siger den! Wow, og det er ikke engang 24 timer siden jeg gik igang med den, og i mellemtiden har jeg været på arbejde i 8 timer. Jeg synes det er ret godt klaret. Nu mangler jeg bare at få styr på min childcare experience og references. Men det bliver jeg nødt til at finde ud af sammen med Cultural Care. De har nemlig lovet mig at jeg godt kan få flyttet mine referencer fra den gamle ansøgning over på den nye, så jeg ikke skal til at spørge de samme mennekser om de har lyst til at lave en reference igen. Det ville jeg ærligt talt også synes var en smule pinligt! Så jeg håber bare det kan lade sig gøre, selvom jeg lidt tvivler på at det kan. Men nu ikke så pesimistisk Stine - hold hovedet højt! Jeg skrev en mail til dem i går om hvordan de vil gøre det, men har endnu ikke fået svar. Jeg venter i spænding. I mellemtiden kan jeg jo.. arbejde, som jeg alligevel gør hele tiden. Jeg laver faktisk ikke andet end at arbejde. Jeg arbejde som kassedame i kvickly og som vikar på en folkeskole - hvilket er virkelig spændende og sjovt! Altså vikar-delen. Eftersom jeg gerne vil være lærer er det en oplagt mulighed for at få noget erfaring. Og så ser det jo også godt ud på en au pair ansøgning ;)
Nå men, det var alt for nu. Kan I havde det godt, alle mine mange læsere. Høhø. (Ironi længe leve) Møjn!
Lots of love
Stine
Nå men, det var alt for nu. Kan I havde det godt, alle mine mange læsere. Høhø. (Ironi længe leve) Møjn!
Lots of love
Stine
onsdag den 18. september 2013
Èn gang til!
Jeg har i noget tid gået og tænkt på, om det nu også var en god idé at oprette denne blog. Jeg mener, sidste gang jeg skrev om dette emne, blev det ikke til noget, og bloggens egentlige funktion gik i vasken. Men nu er jeg blevet enig med mig selv om, at jeg lige så godt kan gøre det. Det er begrænset hvor mange der læser med, eftersom jeg ikke vil fortælle nogen om den, før jeg ved om det bliver til noget, det der skal blive til noget. Så derfor vil der ikke være så mange at skulle fortælle; "ja det blev altså ikke til noget", til.
Det jeg snakker om. Dét. Det som gerne skulle blive til noget. Det er.... et år i USA som au pair. Som nogen ved, prøvede jeg i foråret/sommeren at komme afsted, men det gik ikke helt som planlagt, så jeg valgte at blive hjemme. Nu kan jeg ikke holde mig tilbage mere. Jeg kender efterhånden 4 piger der er au pair derover lige nu, og at se og høre det de oplever, det lokker. Så nu har jeg kontaktet Cultural Care, for at komme igang igen. Sidst fik jeg min profil gjort inaktiv, og fik at vide at jeg bare skulle kontakte dem når jeg ville igang igen, så ville det aktivere den. Det har jeg så gjort. De mener dog at jeg skal lave en helt ny, hvilket jeg også godt kan forstå - så det gør jeg da selvfølgelig. Da jeg skulle logge ind i går, virkede det ikke, da min e-mail allerede var i brug. Sjovt nok eftersom jeg jo allerede har en inaktiv profil. Så i dag ringede jeg til dem i Sverige igen (hovedkontoret i skandinavien ligger i Sverige) og fortalte dem om problemet. De undskyldte og ville straks sætte en it mand på sagen, så om et par timer skulle jeg gerne kunne logge ind og komme igang med ansøgningen.
Når man starter sin rejse gennem alt det her forberedelses noget til at blive au pair, så ved man selvfølgelig ikke hvad man går ind til. Det gør jeg jo så nu, eftersom at jeg har været igennem det. Så jeg ved godt hvad det er jeg skal igennem én gang til. Men når man tænker på, hvad det forhåbentligt fører til, så gør jeg det glædeligt igen. Selvom det er en lidt langtrukken proces, og man bliver nødt til at være tålmodig. Med mindre man er én af de heldige der får matches hele tiden - det var jeg ikke sidst, så hvorfor skulle jeg være det nu. Nå men jeg glæder mig egentlig bare til at komme igang med det hele, og håber at denne gang vil det lykkedes. Kryds fingre for mig!

Abonner på:
Opslag (Atom)