fredag den 22. november 2013

Hello, this is Stine speaking

21:30:
Ååååh, jeg er nervøs. Jeg ved egentlig ikke hvorfor: Alle siger også at jeg ikke behøver være nervøs, jeg skal jo bare være mig selv. Sagen er den, at om lidt skal jeg snakke med moderen i familen fra Long Island. Min aller første samtale med en måske kommende host family. Hvor er det altså spændende! Hun kan ringe hvornår det skal være nu, og jeg sidder bare og venterventerventerventer.. Telefonen ligger klar så jeg kan tage den med det samme. Jeg håber bare sådan det går godt! De virker som sådan en sød familie. Jeg glæder mig faktisk til at snakke med dem, selvom jeg egentlig også gerne vil være på den anden side af telefonsamtalen nu. Det er lidt ligesom eksamen. Man er hammer nervøs inden, så når man går igang glemmer man nervøsiteten, og snakker egentlig bare, og når man kommer ud tænker man; "Nå, var det det? Det var da hurtigt overstået." Så  når jeg har snakket med hende (lad os kalde hende M) så kan jeg kigge tilbage på dette og tænke "Ha, hvorfor var du så nervøs Stine - det gik jo fint!" - Det er hvert fald det jeg håber jeg kan tænke bagefter. Og nu må jeg hellere stoppe med at skrive, så hele dette indlæg ikke kommer til at handle om tiden INDEN telefonsamtalen. Jeg skriver bare for at få tiden til at gå faktisk.

23:07:
Still waiting.. Har lige skrevet en liste med spørgsmål, så må vi se om jeg får spurgt dem alle eller om hun basically svarer på dem selv uden jeg har spurgt.

23:30:
Har fået en mail fra M om at hun ikke har glemt mig, der har bare været så meget at se til i deres lille hjem. Hun vil stadig ringe, men den bliver nok omkring 6pm (altså 00:00 her)

23:58:
Jeg er træt..

01:00, ca.:
^^ Var jeg færdig med at snakke med familien. Jeg var simpelthen for træt til at fortsætte dette indlæg på daværende tidspunkt, så det bliver nu i stedet. Alt dette skete i onsdags/natten til torsdag. I starten var det lidt mærkeligt at snakke med M. Det var jo første samtale, og hvor begynder man lige. Jeg følte ligesom at jeg kendte dem ret godt ud fra det vi havde skrevet sammen. Men hun fik spurgt om nogle ting og det samme gjorde jeg. Så fik jeg lov til at snakke med B. B er en tidligere au pair, der stadig bor hos familien, fordi hun nu går på college. Hun vil derfor også være der når den næste au pair kommer til deres familie, derfor var det ret vigtigt at snakke med hende også. Man kommer til at dele opgaverne i huset med hende, fordi det er en del af hendes aftale for at må bo der. Derfor vil skemaet komme til at se lidt forskelligt ud, uge fra uge, alt efter hvordan B's skema på college ser ud. Men som B også sagde "We are not overworked", altså at vi ikke arbejder for meget, tværtimod lød det til, at man har en del fritid, så det er jo lækkert nok. Børnene er jo også store, så det er klart det vil være sådan. Det meste jeg vil komme til at lave vil være at vaske tøj, lave mad og køre børnene rundt til forskellige steder. Og så selvfølgelig spille et spil med dem eller sådan noget, hvis de lige har tid og lyst til det ;) Det er sådan hverdagene vil komme til at være. I weekenderne prøver de at komme ud og opleve lidt, fx tage i zoo eller sådan noget - hele familien. Det lyder rigtig hyggeligt! Ja faktisk var det en helt god telefonsamtale vi havde. Vi blev enige om, at vi skal blive ved med at være i kontakt med hinanden, så så skype i slutningen af næste uge, når de er kommet hjem fra deres ferie. M fortalte også at hun selv havde været inde og finde min profil ved at søge rundt på siden hvor alle au pairs der rejser med Cultural Care er. Så det tegner jo også godt. Og sørme om hun ikke også sagde, at hvis hun skulle tage en beslutning nu, så ville hun sige ja. Yay! Men jeg vil ikke glæde mig for tidligt. Vi bliver ved med at snakke lidt sammen, og så ser vi hvor det ender. Jeg er hvert fald godt tilfreds, og kan godt se mig selv som en del af den familie :-)

4 kommentarer:

  1. Hej Stine!
    Hvor er det dejligt, at du har fundet en sød familie, og så endda det første match! Jeg skal skype med mit match imorgen, og jeg har så svært ved at finde ud af, hvad jeg skal spørge dem. Så jeg ville bare høre hvilke spørgsmål du stillede din familie? :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Rikke.
      Ja det er rigtig skønt!
      Jeg havde lavet en hel liste med spørgsmål jeg kunne stille, men det hele gik egentlig meget af sig selv. Hun snakkede selv meget og på den måde fik svaret på mine spørgsmål inden jeg fik dem stillet. Men det der var vigtigt for mig at spørge om, var sådan noget med mine pligter, hvad hun forventede hos en au pair, hvad børnene kunne lide at lave, om familien ser deres au pair som en del af familien eller blot en der arbejder der (jeg vil gerne føle mig som en del af familien)
      Det er vigtigt at finde ud af med sig selv, hvad det er man gerne vil have ud af sit år, hvilke ting man vil kunne leve med hos en familie, og hvilke ting man bestemt ikke vil kunne leve med. Og det er okay at være lidt kræsen. Man skal trods alt vælge den familie man skal bo hos i et helt år. Jeg håber det hjalp dig lidt. Du skal være velkommen til stille alle de spørgsmål du vil! :) held og lykke med samtalen!

      Slet
    2. Hej Stine, tusinde tak for de gode råd! Familien har sagt, at de gerne vil have mig, og jeg er simpelthen så glad! Jeg glæder mig til at følge med på din blog :-)

      Slet
    3. Ej hvor dejligt! Tillykke! :-D Og så Boston (var lige inde og læse dit blogindlæg ;-) ) Det er jo ikke så langt fra New York hvor jeg skal bo. Jeg har hvert fald tænkt på at tage på weekendtur til Boston på et tidspunkt. Vil gerne opleve så mange stater som muligt :-)
      Jeg glæder mig også til at følge med på din blog :-)

      Slet