Dette er egentlig bare et tidsfordrivsindlæg, eller hvad man nu kan kalde det. Der sker jo ikke så meget med au pair delen, så derfor går bloggen lidt i stå. Jeg mangler stadig at få lavet lægeerklæring. Jeg har simpelthen ikke haft tid til det, fordi jeg arbejder så meget. Jeg har også været syg og er det stadig lidt, så det er nok smartest at vente til jeg er helt rask ;-) når lægeerklæringen er lavet, kan jeg blive færdig med resten. Altså jeg kan få sendt alle mine papirer afsted og få betalt til CC. Jeg kan også betale nu, men jeg vil hellere have det hele på plads inden.
I går legede jeg 'pak din kuffert til et år'. Det er en leg jeg selv har opfundet, der går ud på at pakke en masse tøj og ting ned i en kuffert. Det var egentlig bare for at se hvor meget der kunne være, og om jeg skal til at blive bekymret for pladsmangel. Det skal jeg vist ikke. Der kunne være mere end jeg lige troede! Men jeg er sikker på jeg stadig får problemer når det virkelig gælder.
Det var alt for nu. Hyg jer!
Stine
Ingen kommentarer:
Send en kommentar