onsdag den 30. april 2014

1st day of school

I går var det første rigtige dag her på training school. Eftersom jeg kun sov omkring to timer om natten, var jeg meget træt - hele dagen! Vi havde timer fra 8 til 18, med 3 pauser. Min lærer er rigtig god, så det gør at timerne ikke bliver så kedelige som jeg frygtede. Vi har lært nogle forskellige ting som hvordan man vasker sine hænder, og at man ikke må ryste en baby. Nyttig viden alt sammen ;-) Jeg er den eneste dansker, så hver gang der skal fortælles noget om vores hjemland, så står jeg helt alene. Men pyt! Det er bare god træning :-D jeg er også den eneste i min klasse der skal passe så store børn, eller hvert fald den eneste hvor der er et barn på 16. Så det laver læreren også lidt sjov ud af. Vi talte fx om det med at kysse sine værtsbørn, hvor hun så siger, at ved små børn kan man godt kysse dem på kinderne. En 7 årig dreng vil nok ikke synes det er så sejt at blive kysset på kinden, men en 16 årig dreng derimod - han ville kunne lide det. Hun har humor ;-) 
Maden her er ikke særlig god! Min hostmom skrev også en mail til mig, at hun godt vidste hvor dårligt det er her, så der skal nok være god mad når jeg kommer hjem til dem - skønt! :-D 
I dag skal vi være i skole fra 8 til 21, så det bliver en lang dag! Jeg sov heldigvis 8 timer i nat, så jeg er ikke helt så træt i dag. Det var alt for nu :-D 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar