onsdag den 28. maj 2014

1 måned i staterne

I dag er det præcis en måned siden jeg forlod Danmark, og sagde farvel til min familie samt Malene og Sandra i lufthavnen. På den ene side er det utroligt at jeg allerede har været her en måned. Så er der "kun" 11 måneders arbejde tilbage. Men på den anden side føles det også lidt som om jeg har været her i længere tid. Men sådan er det jo med tid - det er noget mærkeligt noget! 

I fredags havde jeg fri hele dagen. Jeg brugte det meste af dagen på at se One Tree Hill. Så klokken 17 blev jeg hentet af Lea (tysk au pair), og så tog vi i IKEA. Det var jo næsten som at være hjemme igen! Jeg vil dog sige, at jeg tror dem i Danmark er større end den jeg var i her. Jeg fik købt mig en rigtig dyne og noget sengetøj, så jeg kan sove godt om natten. Der er bare noget ved en dyne, der gør, at man sover meget bedre. Jeg fik også købt noget rugbrødsblanding. Jeg har godt nok ikke fået det bagt endnu, fordi vi ikke rigtig har noget at bage det i. Så det skal jeg lige have fundet ud af. Jeg købte også noget knækbrød. 
Så kørte Lea mig tilbage igen, og så ventede jeg på at den næste skulle samle mig op. Jeg havde nemlig aftalt med Maria (tysk au pair) at vi skulle i biografen. Så klokken 20 hentede hun mig, og vi prøvede at finde biografen. Det var lidt af en tur vi kom ud på, fordi Maria kom til at dreje for tidligt. Så vi kom til at holde og vente på tog i et kvarter eller sådan noget. Men vi havde set at filmen startede klokken 21.55 så vi havde god tid! Da vi så kommer fremt il biografen, står der ikke noget om, at filmen går 21.55. Så vi spørger ved disken, og hun siger, at den ikke går mere i dag. Nå.. Så måtte vi jo gå igen. Maria havde ikke fået noget at spise, så vi tog på chipotle, som er en mexikansk restaurant. Jeg fik nogle tortilla chips med guacamole. Så sad vi ellers der og snakkede, og så kørte Maria mig hjem igen. Det var en rigtig hyggelig aften, og jeg er glad for, at jeg har Maria her, så tæt på hvor jeg bor. 

Lørdag skulle jeg arbejde. Jack havde to baseball kampe og Katie ville i outlet centret med sin veninde. Så jeg sad bare derhjemme og lavede ingenting - som sædvanligt. Om aftenen skulle de ud at spise, så jeg valgte at tage med, for at vise at jeg faktisk gerne vil være en del af familien. Det var fint nok, men også lidt akavet fordi børnenes far var med. Og jeg følte lidt, at jeg ikke passede ind. Men når de er ude at spise, går det hurtigt. De spiser og lige så snart den sidste bid er taget, så går de. Så det er ikke noget med at sidde og snakke bagefter. 

Søndag skulle jeg igen arbejde. Jack havde igen to baseball kampe, men dem så jeg heller ikke, for Katie ville være hjemme, og så blev jeg nødt til at være der sammen med hende. Så vi satte os til at se de tre sidste afsnit a pretty little liars, så vi kunne få opfrisket vores hukommelse til når det nye afsnit kommer om to uger ;-) 
Ved halv tre tiden kom Michelle og Jack hjem igen, og så skulle de alle tre til baberque hos Josh (børnenes far). Så for første gang sagde Michelle, at hun ikke havde brug for mig i huset, så jeg måtte gerne lave aftaler. Så jeg skrev straks rundt til alle i nærheden (de tre stykker jeg kender..) om der var nogle der havde tid. Jeg havde skrevet lidt med en tysk au pair, Judy, og vi havde snakket om at skulle mødes en dag. Så det blev så til den dag. Judy ville også tage sin veninde med. Lige da jeg skulle til at afsted, kom Betty hjem, og så spurgte hun om hun ikke måtte komme med, så hun ikke bare skulle sidde derhjemme og kede sig. Det måtte hun selvfølgelig gerne. Så vi 4 mødtes i outlet centret og fik frozen yoghurt og sad og snakkede. Det var hyggeligt at møde dem. De var ikke så snaksagelige, men det går jo også nok. Da Betty og jeg kom hjem, tog vi os noget aftensmad og satte os til at se noget serie i fjernsynet. Vi nød en aften bare i hinandens selskab uden andre i huset. 

Mandag skulle jeg så arbejde fra morgenen. Mark havde hele weekenden været hos sin far, og fordi det var memorial day mandag (som er en helligdag) så skulle han først hentes der. Jeg havde ikke prøvet at hente ham endnu, så Betty kørte derhen, så jeg kunne se hvordan det var. Der var ingen trafik overhovedet, fordi vi kørte så tidligt, så det tog halvanden time, hvor det normalt tager omring to timer. Så fik jeg også hilst på hans far, som er rigtig flink! Han viste mig rundt i deres enorme have, med udendørs køkken, pool, spa og jeg ved ikke hvad. Rigtig lækker have og kæmpe hus også. 
Da vi kom hjem igen, lavede vi ikke så meget. Betty og jeg sad bare og så serie sammen igen. Klokken 15 kom Maria så og hentede mig. Vi havde allerede aftalt i fredags, at vi ville tage ind og se filmen mandag, når nu vi ikke kunne se den fredag. Det var "the other woman" vi ville ind og se. Så vi kørte til outlet centret (hvor biografen også ligger) og fik købt billetter, så vi var sikre på at få nogle. Derefter gik vi rundt og snakkede en masse og kiggede i butikker. Vi spiste igen aftensmad på chipotle. Betty kom så senere og slog sig til os da vi skulle ind og se filmen. Filmen var rigtig sjov. Kan klart anbefales! Det var en rigtig hyggelig dag. 

Tirsdag skulle jeg arbejde fra klokken 13 og resten af dagen. Om morgenen kom rengøringsdamerne, så jeg sad bare inde på mit værelse. Da jeg så ville til at ud af døren for at købe nogle ting, kom Juan Carlos (alt mulig manden) og skulle ordne nogle ting, og så kunne jeg jo heller ikke bare forlade huset. Så jeg måtte blive. Da Betty kom hjem senere (hun har tennis i to timer hver dag de næste to uger) sad vi tre og snakkede lidt, og blev så enige om, at tage hen i det nye supermarked. Det var et sted med friske varer i god kvalitet - lækkert! Så Carlos købte ind til at lave middagsmad til os. Vi fik frisk tun og en anden fisk, som jeg ikke kan huske hvad hedder og salat til. Det var virkelig lækkert. Og lang tid siden jeg har fået så god mad. Kødet de spiser her i familien er ikke særlig god kvalitet, så det kan smages. 
Resten af dagen så jeg tv med Katie, lavede aftensmad (opvarmede nogle frosne fisk og kartofler) jeg spiste ikke selv aftensmaden (pånær edamame bønnerne) fordi vi havde spist middagsmad ved 3 tiden, og vi skulle allerede have aftensmad 17.20. Senere kørte Michelle Katie til dans og jeg hentede hende så igen klokken 21, og så var den dag omme. 

I dag arbejder jeg indtil klokken 13, men Michelle skal til lægen og have en sprøjte, fordi hun har ondt i ryggen, så jeg skal køre med hende derhen, så hun har en til at køre hjem igen, fordi hun bliver sløj af sprøjten. Så jeg får ikke så meget fri i dag, hvilket jo egentlig er rart nok. 

Jeg undskylder for manglen på billeder, men jeg oplever altså ikke noget der er værd at tage billeder af. Jeg lover, at jeg nok skal lægge billeder ind, når der sker noget spændende :-) 

fredag den 23. maj 2014

Hverdag og fitness

Jeg kan faktisk ikke huske så meget af hvad jeg har lavet, fordi jeg ikke har lavet så meget. Det hele har bare været hverdag. Betty var færdig med skole i mandags, så nu har hun "ferie" indtil september. Det er rigtig rart at have en i huset man kan snakke med når alle andre er i skole. Tirsdag var vi i outlet centret for at se på sportstøj. Jeg fik købt et par træningsbukser, så jeg rigtig kan komme igang med fitness ;) og sørme om jeg ikke var i fitness i går for første gang! Jeg tog derind med Betty, og jeg vidste at hvis jeg skulle kunne følge med hende, skulle jeg virkelig stramme mig selv an. Jeg fik løbet i 25 minutter - 3 miles blev det til. Jeg er meget overrasket over at jeg kunne det! Derefter cyklede jeg i et kvarter. Ikke så langt, bare stille og roligt. Og til sidst afprøvede jeg nogle maskiner til træning af mavemuskler og lårmuskler. Så I kan nok gætte jer til at jeg er lidt øm i dag ;) men nu er jeg igang, så må vi se om jeg kan blive ved. 
I dag tager jeg en tur i IKEA med Lea (tysk au pair) og skal muligvis også i biografen med Maria (anden tysk au pair). Lørdag og søndag skal jeg bare arbejde, så jeg gætter på det bliver med en masse baseball kampe at skulle til. I må have en rigtig god weekend! 
Forresten så fik jeg i onsdags (eller torsdag? Jeg kan ikke huske det) også købt billetter til Denver! Så den 11.-15. Juni skal jeg besøge Marela i Denver! Jeg glæder mig så meget :-D

mandag den 19. maj 2014

Weekend i NYC!

Så er weekenden ved at være slut, og den har været rigtig god!
Jeg kan ikke huske hvad jeg lavede torsdag. Jeg arbejdede, så jeg har sikkert bare set noget one Tree Hill og ikke så meget andet. Jeg mødte vist nok Juan Carlos den dag. Han er en ven af familien som kommer og repererer ting når de er i stykker. Det er det han arbejder med, men han er her så tit, at han er blevet en ven af familien. Han var rigtig rar og udadvendt. Vi stod og snakkede ude i køkkenet i et godt stykke tid. Det var rigtig hyggeligt.

Fredag arbejdede jeg indtil ved 3 tiden tror jeg nok. Omkring det tidspunkt kom der en pige/Au pair og hentede Mark. Marks far bor cirka to timer væk, så det var Au pairen fra den familie, der kom og hentede ham, fordi han skulle tilbringe weekenden der. Hun var også rigtig sød. Jeg tror hun er fra Polen. 
Klokken 19 havde jeg aftalt at mødes med Lilja og nogle af hendes venner til aftensmad. Det var meningen vi skulle være 6 piger, men to meldte fra, så vi var 4. Jeg ankom til stedet (en græsk grill) præcis klokken 19, og var den eneste der var der. Jeg skrev så til Lilja, at jeg var fremme. Hun skrev tilbage, at de ville blive lidt forsinket, for hende der skulle hente hende, kunne ikke få startet bilen. Så jeg stod udenfor og ventede i en halv time. Og jeg var så sulten! Lilja havde det også ret dårligt med det. Hun siger hun altid kommer til tiden, men de gange jeg har mødtes med hende, er hun kommet for sent. Så nu mener hun at det er min indflydelse på hende, der gør at hun kommer for sent - godt forsøgt ;) Da vi havde spist aftensmad (ikke det bedste jeg har fået) tog vi hen og spillede pool. Der var vildt mange mennesker der, men vi fik et bor alligevel. Jeg tabte mine kampe, men jeg var faktisk ret god! Jeg kom hjem omkring halv 11, fordi jeg vidste jeg skulle op og være klar til en weekend i NYC!

Lørdag stod jeg op og gjorde mig klar til at skulle afsted. Jeg havde aftalt med Lilja at hun skulle med, og vi så ville følges derind. Betty kørte os til togstationen. Jeg havde læst mig frem til, at toget ville komme 10.28, men da vi så kommer til stationen, kommer toget allerede, og kører i det sekund vi er klar til at hoppe på, efter at have købt billetter. Fedt! De havde så åbenbart ændret tidspunkt, og jeg havde set på den gamle plan. Betty skrev så om hun skulle komme tilbage og hente os og køre til en anden station eller hvordan og hvorledes. Det var lidt rodet. Så allerede der, tegnede det til at blive en god dag! ;) 
Vi fandt ud af, at der gik et tog en halv time efter, så det måtte vi så tage. Vi skulle helst have været i NYC 11.28, fordi vi (Nina, Maria og Susan fra training school) havde lejet en lejlighed i NYC, hvor vi skulle overnatte til søndag. Og hende der har lejligheden (liliana) ville gerne mødes med os klokken 12. Men nu kom vores tog først ind på penn station klokken 12, og så skulle vi først til at finde lejligheden. Jeg tror vi var ved lejligheden omkring 12.45, men det var helt fint. Borset fra, at vi faktisk havde aftalt med nogle andre fra træningsskolen at vi skulle mødes med dem i central park klokken 12.30. Ja det kunne vi så heller ikke. Det var meningen at vi skulle have mødtes med Maria (tysk Au pair) på penn station, men hun har ingen amerikansk telefon, så vi kunne ikke komme i kontakt med hinanden. Så vi håbede bare på, at hun ville finde hen til central park hvor alle de andre var. Efter at have været lidt i lejligheden, gik vi mod central park. Vi endte med at være der klokken 2, og sad og ventede på at de andre ville komme tilbage til mødestedet. Vi var jo nødt til at finde Maria, for hun skulle med os til lejligheden senere. Vi fandt så hinanden og kunne gå videre. Vi havde så travlt hele tiden, at vi faktisk slet ikke havde tid til at nyde, at vi var i NYC. Vi skulle være tilbage i lejligheden ved 4 tiden, for at gøre os klar til fest. Det var nemlig sådan, at der var en boat cruise for au pairs, som Nina og Susan skulle på klokken 18. Jeg hørte først om den, da der ikke var flere billetter. Men på det tidspunkt var jeg faktisk ret glad for at jeg ikke skulle med, for vi havde simpelthen så meget stress! Nina, Susan og Maria skulle finde sko til festen om aftenen. Vi havde nemlig meldt os til en limo ride rundt på Manhatten og så videre til en club for at feste (ja, selvom vi ikke er 21 havde vi meldt os til alligevel) Nå men de tre stressede så rundt på time square for at finde sko. Lilja var stadig med os, men hun skulle ikke med til festen. Så da vi vendte tilbage mod lejligheden, tog hun ud for at mødes med nogle andre veninder. Vi endte med at være ved lejligheden klokken 17 - en time senere end vi skulle have været. For sent igen igen! Nina var så træt og havde stresset så meget, at hun ikke gad med på boat Cruise alligevel. Susan ville stadig gerne med, men blev så nødt til at tage afsted alene. Hun var ret træt af Nina på det tidspunkt, fordi hun ikke syntes hun kunne være det bekendt. Og jeg holder med hende der. Havde det været mig der var Nina, havde jeg taget med, selvom jeg ikke gad, for jeg ville da ikke bare lade Susan gå alene. Men hun ville afsted, så hun gik surmulende mod mødestedet. Jeg havde virkelig ondt af hende! At skulle finde derhen selv. Godt det ikke var mig! 
Vi tre andre slappede så af og tog os god tid til at klæde om til fest. Vi havde aftalt at vi ville få vores makeup lavet af en professionel, men først ville vi spise! Liliana (hende der har lejligheden) havde fortalt os om en diner der lå i nærheden, så der tog vi hen. Jeg fik en "sandwich" med kylling og grøntsager (og en masse ost!) og pomfritter. Det var faktisk ret godt.



Så var klokken ved at være 8.30, så vi tænkte det nok var en god ide at få ordnet vores makeup. Vi gik så mod bloomingdales fordi vi vidste at de kunne gøre det der, uden at vi behøvede at betale særlig meget. Men tror I så ikke at de har lukket da vi kommer derhen. Jeps, de lukkede 8.30 (I må altså undskylde blandingen af måden at skrive klokkeslæt på!) Vi spurgte så en der arbejdede der, om hun vidste hvor vi kunne få det gjort. Vi havde jo fjernet alt vores makeup og efterladt alt "udstyret" i lejligheden, så vi var ligesom nødt til at finde ud af noget. Vi fik så at vide at de havde åben på timesquare indtil klokken 10. Perfekt, så tog vi derhen. Vi tog i Sephora, som er en makeup butik. Nu var klokken altså over 9, og vi skulle være ved limo stedet klokken 10. Vi spurgte om de havde tid til at ordne vores makeup. Det havde de selvfølgelig ikke. Så vi besluttede os for at finde nogle produkter i butikken, og så bare gøre det selv. Det måtte vi hellere end gerne. Jeg har ikke lyst til at tænke på, hvor mange der har brugt det samme makeup før mig - vi skulle bare have det gjort! De havde så pludselig tid til at ordne makeup på en af os, og eftersom jeg allerede var igang, gad jeg slet ikke til at diskutere omkring det. Så Maria fik lavet sin makeup af dem. Hun var ikke selv tilfreds med det, så det var rigtig synd. Men jeg synes nu det så meget godt ud!



Klokken nærmede sig efterhånden 10, og vi var nødt til at komme afsted mod mødestedet. Jeg kan nu sige at jeg har gået NYC tynd i stilletter! OG bare tæer! Vi havde så travlt at Maria og jeg besluttede os for at tage vores stilletter af, så vi kunne gå/løbe noget hurtigere. Slet ikke ulækkert at tænke på hvad jeg mon har trådt i ;) vi kom til mødestedet 10.15 - for sent endnu engang! Det var bare ikke vores dag. Men heldigvis var limoen også forsinket. Vi havde fortalt Susan hvor vi skulle mødes, men hun havde ikke forstået det, så hun var stadig ved båden. Vi sagde så at hun skulle blive der, for vi ville komme der forbi. Men hun troede ikke på hun ville ende i samme limo som os, og hun gad ikke afsted alene - endnu engang - så hun gik til time square med nogle piger. Der var simpelthen så meget besvær med det, fordi vi blev jo nødt til at mødes med hende. Så vi sagde hun bare skulle tage til feststedet og vente på os der. Men det ville hun ikke, for hun var sikker på, at hun alligevel ikke ville komme ind (hun er kun 19) Så jeg foreslog hende at skrive til liliana og spørge om hun måtte komme til lejligheden, så hun i det mindste kunne være der (og så jeg var sikker på jeg vidste hvor hun var. Jeg var ret bekymret for hende!) det syntes hun var en god ide, så det gjorde hun. Hendes telefon var også død, så vi ville alligevel ikke kunne komme i kontakt med hende, for hun skrev fra sin venindes telefon, og hun skulle til at hjem. Hun skrev så til os da hun var ved lejligheden og havde fået opladet sin telefon. Så kunne mor Stine her være rolig igen ;) 
Nina, Maria og jeg kom så på limoen. Men vi var alt for mange mennesker, så vi kunne slet ikke være der! Vi blev så lovet at vi ville komme over i en anden limo, men det løfte holdt de ikke, så vi sad sammenpresset i en lille limo og delte to flasker champagne - og det kostede 20$ (egentlig kostede det 25$ men vi fik 5$ rabat pga af besværet) men stadig alt for mange penge for dét! Vi sad i limo med en masse andre Au Pairs - alle fra Long Island faktisk. De tager desværre bare alle hjem indenfor de næste to måneder. Nogle allerede om to uger. Men det var hyggeligt at møde dem.

Jeg ville ønske jeg kunne sige, at det var denne limo vi var i. Det var det ikke..

Vi kom så til the club (pink Elephant hed stedet) vi var så nervøse for at vi ikke ville komme ind. Nina er den eneste af os, der er over 21. Men vi stilte os i kø, og jeg sagde til Maria at ligegyldig hvad skulle hun bare lade som ingenting og bare vise sit id, selvom det ville afsløre at hun kun er 19. Hun viser så sit id, og dørmanden lyser med lommelygte for at se det ordentligt - og lukker hende så ind! What!? Nå men så kunne jeg da være rolig, og jeg gik også lige igennem. Fedt! Vi var afsted med en promoter, hvilket betyder at vi kommer gratis ind og får gratis drinks, fordi de bliver betalt for at bringe smukke piger til stedet. Super fed måde! ;) stedet var faktisk ganske udmærket. Lidt småt men det gjorde ikke noget. Vi fik danset og drukket en "masse" vodka. Maria er muslim og drikker derfor ikke, så det var bare Nina og jeg der gav den gas på det punkt (en mere end den anden.. *host*Nina*host*) vi var tilbage i lejligheden ved 4 tiden om morgnen. Det var en meget stressende, forvirrende og lang dag! Men den endte godt, og vi havde det sjovt. Nu har vi hvert fald noget at snakke om. Jeg kan også sige nu, at jeg har været i queens (overhovedet ikke med vilje, men de subways kører sgu bare som de har lyst til.. Ups ;))



I dag, søndag, vågnede vi så ved 9.30 tiden, så det blev til omkring 5 timers søvn. Liliana havde sovet i lejligheden, selvom hun egentlig skulle have sovet ved en ven, men da vi vågnede om morgenen var det faktisk meget rart, for hun lavede morgenmad til os. Det havde hun slet ikke behøvet, og vi havde faktisk forberedt os på, at vi skulle ud og finde noget selv. Men nej nej, hun lavede omelet og varmede nogle boller (grove boller endda!) og så sad vi alle 5 og hyggesnakkede over morgenmaden. Vi aftalte at vi bare skulle have en stille og rolig dag in the City, hvor vi ikke behøvede at nå noget bestemt, og bare kunne nyde byen. Så efter morgenmad tog vi mod madison avenue og gik op ad den. Der er en masse fancy butikker, ligesom på fifth ave. Vi gik så til the MET - the metropolitan museum of art. Vi havde fået at vide at vi skulle se deres rooftop garden (have på taget). Når man kommer ind, skal man betale billet. Der står at de foreslår en pris på 25$ for en voksen, men når der kun står at det er noget de foreslår, så behøver man ikke betale det. Så vi betalte 1$ og gik ind. Jeg havde det lidt underligt med det, men det virkede til at de var vandt til det derinde, så det gik nok med det. Vi er jo fattige Au Pairs! Efter et par forkerte elevatorture fandt vi frem til the rooftop garden, og hvor var det da hyggeligt! Man kunne se udover byen - så smukt. Og så var det med kunstig græs på jorden, og en bar hvor man kunne bestille drinks og snacks. Virkelig et fint sted. Der skal I tage hen hvis I får mulighed for det engang.



















Vi var alle 4 så trætte, at vi ikke orkede at skulle lave noget særligt resten af dagen. Så ved 2 tiden gik vi ud for at finde middagsmad. Vi tog på panera bread, som er et sted med forholdsvis sundt mad til ikke alt for mange penge. Jeg fik en lækker salat med jordbær, blåbær, ananas og andet godt. Super frisk og lækker! Og så fik jeg tortelini med alt for meget ost. Hvornår lærer jeg at amerikanerne overdriver med osten? Puha, det var virkelig slemt! Og så var det den ost der smager lidt af bræk (mor du ved hvad jeg mener) så det var bare endnu værre. Jeg spiste det ikke, men det gjorde Maria, for hun havde ikke selv bestilt noget, fordi hun ikke havde flere penge. Så det var en win win for os begge. Derefter gik vi ud for at købe cupcakes, for Maria ville gerne smage dem fra magnolia bakery. Hun havde gemt nogle penge til det ;) Susan og jeg blev lidt forelsket i nogle mini cupcakes, så vi besluttede os for at købe en pakke med 12 mini cupcakes og dele den. Så var der nemlig fire forskellige slags vi kunne smage. Kagerne var gode, men også ret søde. Jeg spiste 3 mini cupcakes og kunne så ikke mere, så jeg tog tre med hjem også. Den med vanilje bund og vanilje frosting var alt for sød og alt for meget vanilje. Men på den anden side var den med chokolade bund og chokolade frosting super lækker! Vi er begge nogle chokoladegrise, så det passede os godt! Vi satte os på starbucks og spiste kagerne og jeg fik en very berry hibiscus, or something - en kold frugtdrik.



Derefter tog vi tilbage til lejligheden og samlede alle vores ting sammen, og så var der afgang mod Penn Station. Nina og Susan skulle til grand central station, så vi skiltes der. Maria og jeg bor begge på Long Island - faktisk ikke så langt fra hinanden som jeg troede. Det er skønt! Det mærkelige ved Penn Station er, at man får først at vide hvilket spor toget kører fra, når der er højst 10 minutter tilbage. Så skal man så lige finde sporet, som for mit vedkommende var næsten helt nede i den anden ende. Men der var faktisk overraskende god tid. Så ventede en times togtur bare. Jeg begyndte faktisk på dette indlæg i toget, og ville også have udgivet det der, men nu er det så mandag, så bliv ikke forvirret af det :D 
Da jeg kom hjem snakkede jeg i lang tid med Betty. Jeg tror vi sad i næsten to timer og bare snakkede om alt muligt. Det var rigtig hyggeligt! Jeg havde ikke fået noget aftensmad, så klokken 21.30 måtte jeg lige afbryde samtalen og tage lidt mad. Men så fortsatte det bare i køkkenet. Det var en dejlig måde at slutte en rigtig god weekend af på. 
Fra i dag starter vores nye arbejdsskema, for Betty har sin sidste final (eksamen) i dag, og så har hun "ferie" indtil september. Hun har ventet så længe på denne dag, og jeg har faktisk også glædet mig til det, for så kommer hun til at være mere hjemme, og vi kan tilbringe tid sammen i løbet af dagen. Det bliver sådan at mandag skal jeg arbejde fra 7 til 14, og så arbejder Betty fra 14 og resten af dagen. Og sådan skifter det så hver dag, så det om tirsdagen er omvendt. Fredag har man så en hel dag, hvor den anden har fri, hvis altså man er den der har fri i weekenden. Så på fredag har jeg fri, fordi jeg skal arbejde lørdag og søndag. Det er faktisk et ganske fint skema synes jeg. Stadig meget fritid, men det vil der jo ikke ligefrem blive lavet om på. Jeg snakkede faktisk med Lilja om, at jeg da bare skulle komme og passe hendes hostbørn et par timer i løbet af dagen, så hun kunne hun få et par timer fri, og så ville vi begge være glade :D men det er desværre ulovligt at lave andet arbejde end det man er ansat til. Øv bøv! 
Jeg håber I alle havde en god weekend. Når nu jeg gik glip af Tuli var det en ganske god erstatning at tilbringe weekenden i NYC ;) 

torsdag den 15. maj 2014

Just some normal days

Siden sidst har jeg ikke lavet så meget. Der er ved at gå hverdag i tingene. Og selvom jeg har utrolig meget tid for mig selv, så begynder jeg at vænne mig til det. Det kan være rigtig kedeligt ja (!) men så får jeg bare set en masse serier og slappet af. 
I mandags havde jeg fri hele dagen. Jeg skulle godt nok lige være i nærheden af huset mellem 9 og 14, men det gør ikke rigtig nogen forskel, for børnene er alligevel i skole. Jeg lavede absolut ingenting mandag (så vidt jeg kan huske) så det var ret så kedeligt! Jeg tror jeg fik gået en lille tur i nabolaget, men det er ret svært at gå rundt der, fordi det bare er vej og huse - ikke noget fortov eller nogen sti. 

Tirsdag skulle jeg arbejde. Jeg servedede morgenmad og fik Jack gjort klar til skole. Fra 8.30 til 15.00 var børnene i skole, og jeg kunne gøre hvad jeg ville. Jeg var på vej i bad og fandt så ud af, at vi har et løbebånd i kælderen, så jeg tænkte: "det må jeg da lige prøve". Så jeg tog mig lige en luntetur på 25 minutter. Var ret stolt af mig selv, fordi jeg normalt ikke kan "løbe" så langt ;) 
Derefter tog jeg en tur i target, fordi jeg har fået at vide at det er en fed butik der har alt. Og det var rigtigt! Så jeg fik købt mig et cover til min iPad, en adapter så jeg kan lade min computer op, noget bodywash og en pose sour patch kids (Malene du ved hvad jeg snakker om! ;))
En dyr fornøjelse, og nu er den løn jeg fik fredag også næsten brugt op (pånær opsparing selvfølgelig. Er da allerede gået igang med den!) Men så er det godt det snart er fredag igen ;) 
Da børnene kom hjem skulle Jack hjem til sin far, fordi de skulle træne baseball. Katie ville købe nogle skoleting, så jeg kørte med hende til en kontorbutik. Vi havde os en rigtig god snak i bilen på vej derhen. Det var ret rart faktisk! 
Da vi kom hjem satte hun sig ind i stuen for at organisere alle sine papirer og skolesager. Hun spurgte om jeg ikke nok ville sidde sammen med hende og se en serie mens hun gjorde det - selvfølgelig ville jeg det! Det var fedt at se hende være så koncentreret og organiseret for en gangs skyld :) det var meningen hun skulle til dans den dag, men hun følte ikke rigtig for det, så vi blev hjemme i stedet. Det gjorde at jeg kunne gå i seng klokken 21. Jeg var simpelthen så træt! 

Onsdag (i går) var ligesom mandag, hvor jeg egentlig havde fri men skulle være i nærheden mellem 9 og 14. Michelle har altid fri om onsdagen, så hun var også hjemme. Og onsdag er derfor den dag der bliver handlet ind. Så Michelle og jeg kørte ud for at handle. Resten af dagen lå jeg faktisk bare på mit værelse og så One Tree Hill. Man kan jo lige så godt starte på en ny serie i stedet for at se dem færdige som man er igang med ;) 
Om aftenen spiste vi alle samlet. Betty havde lavet kylling og kartoffelmos og de der bønner med salt uden på skalden hvor man så presser bønnerne ud med tænderne/læberne så man også smager salten - okay det blev noget pladder det der! Men moster og onkel Henrik ved hvad for nogle jeg mener, det er jeg sikker på! ;)
Senere var der sådan noget på Jack's skole, hvor man kunne komme op og se de ting de har lavet i billedkunst og sådan noget. Så selvom jeg ikke arbejdede, valgte jeg stadig at tage med for at se det. Klokken 21 mødtes jeg så med Lilja på starbucks. Det var kun lige en times tid, men det var rart at komme ud af huset og lige få snakket lidt. Da jeg kom hjem troede jeg at jeg skulle i seng, men nej. Den ene af mine roomies fra training school (jeg var lige ved at skrive efterskole der!) havde brug for at snakke, så jeg ringede til hende, og vi snakkede sammen i to timer. Så jeg kom først i seng mellem halv 1 og 1. Puha! Og så op i dag og arbejde klokken 7. Jeg må indrømme at jeg er lidt træt nu. Min dag er først slut i dag, når jeg har hentet Katie fra dans klokken 21.30, så det bliver en lang dag. 
Håber I har det godt alle sammen! 

mandag den 12. maj 2014

Lidt billeder af familien

Jeg har fået lov til at lægge billeder op af familien, og også nævne dem ved navn. Så nu bliver det nemmere for jer at følge med :) 
Den første aften jeg var. Katie, Mark, Betty, Jack og mig

Vores tur i park i går. 

Familien. Fra venstre: Katie, Mark, Michelle og Jack

Og til sidst de tre børn.





Weekend og hygge

Så har jeg haft min første rigtige weekend hos familien. Sidste weekend var jo lidt speciel fordi Melanie stadig var der, og jeg var hel ny i det hele. 
I fredags efter jeg fik fri mødtes jeg med Lilja. Jeg kørte om for at hente hende, da hun ikke må have venner med i sin bil. Vi kørte til hendes stamsted, som er et sted hvor man spiller pool. Jeg var faktisk overraskende god! Hun vandt tre runder og jeg vandt to. Jeg havde sagt inden, at jeg altså ikke var særlig god, men det troede hun ikke på efter at have set mig spille. Jeg ved ikke lige hvor den sejhed kom fra - det har været begynder held ;) 
Klokken 18.00 skulle vi mødes på cheesecake factory med nogle andre au pairs. Vi endte op med at være 6 piger og 1 dreng. Det er en rigtig god restaurant, og jeg kommer helt sikkert tilbage dertil mange gange! Mens vi sad og spiste spurgte Lea (en tysk au pair) om vi ville med i biografen, og det kunne vi da ikke sige nej til. Så klokken 21.35 tog vi ind for at se "neighbors". Det var en rigtig sjov film, og så gjorde det bestemt ikke noget at en af hovedpersonerne ser ret så godt ud ;) filmen var færdig ved halv 12 tiden, og så var det bare med at komme hjem. Jeg har ikke noget bestemt tidspunkt jeg skal være hjemme på, men jeg ville alligevel ikke alt for sent hjem, for jeg skulle arbejde klokken 7 næste morgen. Lilja og jeg opdagede så, at der pludselig var en pærer der begyndte at lyse inde i bilen. Jeps, vi var ved at løbe tør for benzin. Jeg kan godt sige at jeg var ved at gå i panik, for vi havde 20 minutters kørsel hjem, og vi havde ingen ide om, hvor langt vi kunne køre på den smule benzin der var tilbage. Så jeg tastede "Shell gas station" ind på Google Maps (længe leve 3G) og fik at vide at der ville være 7 min. til den nærmeste. Fint, det måtte vi så gå efter. Da vi kommer frem er der ganske rigtigt en Shell tank. Min værtsmor betaler for benzin, så det var derfor det skulle være en Shell tank, fordi det er det kort hun har givet mig. Men tror I så den virker? Nej! Den blev ved med at afvise det, og sige at vi skulle snakke med en medarbejder. Men der er ikke særlig mange medarbejdere der er på arbejde klokken midnat, så vi kunne ikke rigtig gøre noget. Lilja foreslog så, at vi skulle finde en anden tankstation og så bare betale kontant der. Hun fandt frem til en på Google Maps og vi kørte afsted. Nøøøj hvor var jeg nervøs. Jeg var så bange for, at bilen pludselig ville gå i stå. Men pludselig opdager jeg et sted hvor der står "range" (tror jeg nok...) og der kan man så se hvor langt man kan køre på det benzin der er tilbage. 15 miles kunne vi køre. Godt nok! Så kunne jeg slappe lidt mere af. Vi fandt tankstationen og fik fyldt en kvart tank på (det var jo mine egne penge, så ville da ikke fylde den helt op ;) ) og hjemad det gik. Vi var begge enige om, at det havde været lige rigeligt med drama. Men hvor er det sjovt at tænke tilbage og hvor var det godt at jeg ikke var alene!! Jeg lå i min seng ved 1 tiden. 

Lilja der spiller pool

Cheesecake!! Alt for stor. Kunne slet ikke spise op! 

Lørdag var godt nok hård. Jeg havde kun fået en 5-6 timers søvn, og det er altså ikke nok for mig! Men op det skulle jeg jo. Jeg ved overhovedet ikke hvorfor jeg skal op så tidligt i weekenden. Min HM er næsten altid hjemme, og alligevel skal jeg arbejde. Men stod det til hende, sov hun hele dagen. J var den eneste der var liv i, så jeg lavede morgenmad til ham (sukkercornflakes med mælk. Hans daglige indtag) HM kom så ud og sagde at han ikke måtte tage hjem til sin far før klokken 9. Normalt tager han afsted så snart au pairen er oppe. Han fortalte mig i går hvorfor han altid gør det. Og jeg citerer: (oversat til dansk) 1: fordi jeg elsker ham naturligvis. Og 2 fordi mor siger jeg skal spille brætspil med au pairen og det gider jeg ikke, så jeg har fundet ud af, at hvis jeg tager hjem til far, så bliver jeg fri for det. Smart dreng! Jeg sagde så til ham, at jeg ville da foretrække at han ville lave noget med mig engang imellem - det snakkede han bare udenom. Der er ikke meget håb at hente der. 
Da jeg kom hjem lavede jeg morgenmad til K. Hun ville have en slags sandwich med stegt skinke, æg og smeltet ost. Jeg skal heldigvis kun lave det - ikke spise det ;) 
Klokken 12.45 skulle vi til J's baseball kamp. Det var simpelthen så varmt! Tror det var omkring 25 grader, og jeg havde selvfølgelig lange bukser på. Det var en ret lang (og kedelig) kamp, så både K og jeg var glade da den var færdig :D 
J ville hjem til sin ven efter kampen, så det fik han lov til. Familien ville så ud at spise på cheesecake factory. HM sagde: vi tager ud og spiser. Altså du må gerne komme med, men du behøver ikke. Så jeg tænkte; jeg bliver hjemme og ser melodi grandprix i stedet for. Jeg havde også lidt ondt i hovedet og var ikke rigtig i humør til selskab. Så jeg satte mig til at se melodi grandprix online. Jeg skrev lidt med mor og far imens, og det var rigtig dejligt, selvom jeg selvfølgelig hellere ville have været sammen med dem. Jeg gik rigtig tidligt i seng. Halv 9 tror jeg faktisk allerede det var. Jeg var bare så træt og trængte på alle måder til bare at sove. 

I dag, søndag, er det jo mors dag. GLÆDELIG MORS DAG MOR! Jeg elsker dig. Jeg elsker selvfølgelig også jer andre :) 
J ville i dag hen til sin far så tidligt som muligt, så det fik han da lov til. Vi kørte forbi en bagel butik for at hente nogle bagels som J's far ville have os til at hente. Jeg lagde ud og han betalte mig da vi kom hjem til ham. Jeg tjente endda 0.90 dollars på det ;) 
Da HM stod op, spurgte hun om jeg ikke ville hjælpe K med at lave morgenmad til hende (altså til HM) Det endte selvfølgelig med at jeg lavede det hele, selvom det var K der egentlig skulle lave det, som en slags mors dags gave. Ved 11 tiden kom J og hans far og hentede K, fordi de skulle ud og spise brunch med bedstemoderen. Derefter tog HM, B og jeg ud for at handle lidt. HM spurgte om jeg ikke ville lave noget dansk mad til aften, så jeg valgte frikadeller. Det mest almindelige fars her, er åbenbart kalkun. Det var der nemlig over det hele, og svinefars lå i en lille køler med specialkød. Lidt mærkeligt! 
Efter at have siddet lidt derhjemme og få samlet lidt op på noget paradise hotel, tog vi alle ud til en stor park. Det var meget imod J's vilje (han begyndte og græde!), men HM bestemte at det skulle vi, fordi det var mors dag. Det var en rigtig hyggeligt og flot park! Det var også rart at lave noget sammen hele familien, for så vidt jeg kan forstå, er det ikke noget der sker særlig tit. Da vi kom hjem begyndte jeg på aftensmaden. Børnene er meget kræsne, men de kunne faktisk godt lide frikadellerne. Jeg blev meget overrasket, men glad. Så kommer jeg nok til at lave det en anden gang også. Hvad skal jeg lave næste gang de spørger om dansk mad? Hmm... 

Alle tre billeder fra den skønne park. 

Det var vist alt om min weekend. Nu venter en ny uge forude. Og i dag er der kun 54 dage til min dejlige familie kommer til New York! 
En ting der er træls ved at være så langt væk er, at når jeg ligger og slapper af i min seng om aftenen, er der ingen af jer derhjemme jeg kan skrive med, fordi I sover...

fredag den 9. maj 2014

Au Pair meeting

Siden sidst er der sket lidt forskelligt her i det store land! 
Onsdag den 7. Maj var vi nede og få meldt mig ind i fitness centeret. Så vidt jeg kan se er det noget jødisk kommune center halløj. Jeg er ikke helt klar over det. Men hvert fald er det mest ældre mennesker der kommer der. Senere på dagen tog Me og jeg i et mall (shopping center) og jeg kom til at bruge penge. Rigtig mange penge! Jeg købte nemlig en iPad :D Jeg har i lang tid gerne villet have en iPad, så hvorfor ikke nu? Jeg er allerede super glad for den! Har måske købt den med lidt for mange GB, men pyt! Så har jeg dem da hvis jeg får brug for det ;) 
Om aftenen skulle jeg til Au Pair møde med min LCC (kontaktperson) og de andre Au Pairs i min gruppe. Det var rigtig rart at få mødt nogle flere mennesker. Min roomie fra efterskoler var der også, bare med en anden gruppe. Det var lidt sjovt! Pigerne i min gruppe er rigtig søde, men de skal desværre alle sammen snart hjem. Hvert fald inden for de næste 3 måneder. Men så må jeg bare nyde tiden med dem indtil da. 

Torsdag den 8. Maj var Me's sidste dag sammen med familien. Vi startede dagen ud med at handle ind. HM plejer at have fri om onsdagen men i denne uge var det torsdag. Ved 12 tiden kørte Me HM til hospitalet, fordi hun skulle have en sprøjte, fordi hun har ondt i ryggen. Så jeg var alene hjemme fra 12 til 15. Jeg fik brugt tiden på at Skype med Malene og bagefter med mor og far (og Simon og Lasse en lille smule, når de kunne løsrive sig fra Midtjylland kampen ;)) da børnene kom hjem skulle der læses og laves lektier, og så begyndte B, Me og jeg ellers på aftensmad. Det var som sagt Me's sidste dag, så hun havde valgt at vi skulle have taco. Her spiser de det med kød (fyldt med tomatsovs og sukker) og guacamole - og intet andet. Så jeg skar mig selv nogle grøntsager, som jeg kunne putte i. Det var en rigtig hyggelig aften. Kan så godt lide når vi spiser sammen, for det er det tidspunkt jeg får snakket mest med børnene og HM, og det virker mere som en rigtig familie. Ærgerligt det ikke sker hver aften, men jeg må nyde det når det er :) klokken 18.30 skulle jeg køre K til dans. Senere kom Me's kæreste og snakkede en times tid. Det var rigtig hyggeligt også. Og så tog Me afsted. Det har været rart at hun har været her til at lære mig op, men jeg er også glad for at være selv nu, for så kan jeg slappe mere af synes jeg. 

I dag fredag arbejder jeg fra 7 til 14. Der er kun nogen hjemme fra 7 til 8.30, og resten af tiden kan jeg gøre hvad jeg vil. Indtil videre har jeg gjort lidt rent på mit værelse (som vist ikke har set en klud i lang tid). Senere i dag skal jeg mødes med Lilja (Island), som er en anden Au Pair jeg har mødt over facebook. Jeg håber vi klinger! Og til aftensmad skal vi mødes med tre andre piger (Tyskland) på cheesecake factory. Det glæder jeg mig også meget til! I weekenden skal jeg arbejde, så vi må se hvad det bringer. 

onsdag den 7. maj 2014

Bank of America, boardgame osv.

I går tirsdag den 6. Maj skulle jeg "arbejde" fra 7 til 21. Reglerne er sådan, at man højst må arbejde 10 timer om dagen, men fordi børnene er i skole fra 8.30 til 15, så arbejder jeg jo ikke rigtig der. Så da børnene var taget i skole, tog ME og jeg hen til en bank og fik oprettet en konto til mig. Jeg bliver betalt af HM kontant, men det er rart at kunne sætte sine penge ind på en konto. Fordi jeg er under 23 er det gratis og der kommer ingen ekstra omkostninger, så det er da altid noget. Derefter var det hjem igen og se lidt tv. Så begyndte børnene stille og roligt at komme hjem. De skal hver dag læse i en halv time, så jeg satte mig til at læse sammen med dem. Efter aftensmaden skulle K til dans. Vi bragte og hentede hende igen. Jeg fik også spillet det spil jeg havde med til J. Selvom han ikke er så vild med brætspil længere, så syntes han heldigvis at det her var sjovt. Pyha, det var da altid noget! Da vi sad og spillede tænkte jeg "hvis bare det kunne være sådan her hver dag, behøver jeg ikke bekymre mig om at kede mig i løbet af dagen, for jeg ved jeg har noget at lave om aftenen". Så jeg håber lidt jeg kan blive ved med at lokke ham til at lave noget med mig. Nu må vi se :) 
I dag har jeg egentlig fri, så vi tager i fitness og får mig meldt ind. Så må vi se om jeg får brugt det ;) 
Ha' det godt! P

mandag den 5. maj 2014

De første dage hos familien

Nu har jeg været hos familien i snart 4 dage og indtil videre går det godt. Jeg blev fredag formiddag hentet på træningsskolen af Me (den au pair jeg skal erstatte) Vi kørte til det der skal være mit hjem det næste år. Der var ingen hjemme udover os, så Me viste mig rundt i huset. Derefter tog vi ud og handlede lidt ind. Jeg måtte vælge alt det jeg ville have - og det må jeg altid. Så jeg behøver ikke spise pizza hver dag, som børnene normalt gør ;) Derefter kørte vi rundt i området og hun viste mig de forskellige steder jeg selv skal køre rundt til når jeg kommer ordentlig igang med arbejdet. Hen ad eftermiddagen kom børnene hjem. Først var det K (den 12 årige pige) der blev sat af af sin far. Hun gav mig et kram og satte sig ned for at snakke med mig. B (en tidligere au pair der stadig bor her og går på college) sagde, at hun aldrig havde set hende gøre det før. Normalt er hun ikke så glad for nye mennesker, men mig ville hun heldigvis gerne snakke med. Deres far blev også og snakkede lidt. Så kom J hjem (den 9 årige dreng) han satte sig også ned og snakkede med mig - dejligt. Så skulle vi køre J om til hans far. Da vi kom hjem igen var HM (hostmom) kommet hjem, men jeg nåede ikke at hilse ordentlig på hende, for vi skulle hente M (den 16 årige dreng) fra skole. Men fik snakket med hende da vi kom hjem igen. Alle havde lidt travlt den dag, så det blev til aftensmad på forskellige tidspunkter, og man spiste hvad man lige havde lyst til. Jeg spiste mens jeg så TV sammen med B og K.

Lørdag den 3. maj vågnede jeg ved 6 tiden. Jeg var så også gået i seng klokken 21, så det var forståeligt nok. Så fik jeg hængt nogle billeder op og ordnet lidt på værelset. I løbet af formiddagen lavede jeg ingenting. ME og jeg var på arbejde, men eftersom J var hos sin far, M var til SAT (en prøve) HM var til noget "løb" af en art, og K mest bare passede sig selv, så var der ikke meget for os at lave. Men sådan vil det næsten altid være. Jeg kommer til at have meget fritid og meget tid hvor jeg egentlig skal være på arbejde, men faktisk bare skal finde på noget at lave selv, fordi børnene passer sig selv. Jeg er lidt nervøs for, at det bliver for kedeligt i længden, men nu må vi se. Jeg vil gøre hvad jeg kan for ikke at kede mig. Ved to tiden tog vi ud for at se J spille baseball. Det var ret sjovt at se, men kan godt fornemme at det bliver langtrukken i længden med alle de kampe han spiller hele tiden ;) Bagefter ville J hjem til en af hans venner, så ME og jeg kørte ham derhen. Til aften var vi alle ude at spise Sushi. Rigtig lækkert! Alle i familien pånær J kan lide sushi. Da vi kom hjem satte vi os til at se en film - Robocup. Ikke lige min genre ;) Jeg fik også givet dem de gaver jeg havde medbragt. Jeg gav J et brætspil med lego. Jeg tror han blev lidt skuffet fordi han altid får brætspil eller lego eller sådan noget i den stil. Jeg gav K et armbånd fra pilgrim. Hun blev rigtig glad for det, så det var dejligt. Jeg gav M en CD med Mads Langer. Det var lidt svært at læse om han blev glad, men han kender jo heller ikke musikken. Jeg gav HM en kogebog med danske opskrifter skrevet på engelsk. Den blev hun glad for. Jeg gik igen tidligt i seng. Man bliver simpelthen så træt, når man får så mange nye indtryk hele tiden. Hov, jeg var forresten også ude at køre i bilen for første gang. Det er en kæmpe bil. Skal nok lige tage et billede på et tidspunkt. Og vejene er også store, så det hele var lidt vildt. Det er meget nemmere at køre med automat gear! Skal selvfølgelig bare lige vende mig til bilen, men sådan er det jo altid.

Søndag den 4. maj stod jeg op ved 8 tiden tror jeg. Det var igen sådan, at der ikke var så meget at lave. ME, K og jeg begyndte at se Black Swan. Eller også var det lørdag vi gjorde det. Se jeg kludrer allerede rundt i dagene, og så længe har jeg ikke engang været her. Bliver nødt til at opdatere ofte, ellers glemmer jeg det hele jo ;) Jeg tror faktisk vi så Black Swan færdig søndag, og begyndte også på Frozen. Den blev dog stoppet fordi K ville i biografen med en veninde, så vi skulle køre hende. Ved halv 2 tiden kom min LCC (Local Childcare Coordinator - kontaktperson) Hun skulle bare lige høre om alt er som det skal være. Jeg synes det er lidt dumt hun kommer så tidligt, fordi jeg har jo ingen chance for at vide, om der er noget galt. Ikke at jeg tror det, men hun burde måske lige give det en uges tid. Da hun var kørt igen, tog vi til J's baseball kamp. Efter et lille stykke tid sagde HM at ME og jeg bare kunne tage til outlet centeret (et udendørs et af slagsen) en times tid, og så mødes med K der og tage hende med hjem. Så det gjorde vi da. Og jeg fik købt mit første stykke tøj i USA. Og så var det endda et par bukser! Hvem skulle have troet det!?
Da vi kom hjem igen fra outlet centeret begyndte ME og jeg at lave lasagne. Så om aftenen spiste vi alle sammen. Alle undtagen ME for hun skulle spise ude sammen med sin kæreste og hans forældre. Om aftenen så HM, J og jeg lidt TV og gik så ellers i seng.

I dag mandag den 5. maj har jeg haft fri hele dagen. B skulle arbejde i dag, så ME og jeg har bare fri. Vi havde aftalt med nogle af ME's veninder, at tage i det udendørs outlet center. Det var rart at møde nogle andre piger også. Vi var 5 piger i alt. Den ene tager hjem i morgen. Eller hun påbegynder sin rejsemåned der, og tager så ellers helt hjem om en måned. Den anden er så hende der skal overtage jobbet hos den familie. Hun kom en uge før mig, så vi har hele vores år sammen. Det er dejligt! og den sidste er en der tager hjem i september, så hende kan jeg også nå at ses med noget tid endnu. Vi tog derefter ud at spise på en burger restaurant. Egentlig nogle fine burgere. Brødet var lidt kedeligt, men bøffen var god. Så tog vi hjem og siden da har jeg bare slappet af ude i haven og nu dette.
Håber I alle samme har det rigtig godt! Vil hellere end gerne Skype og skrive med jer når I har lyst <3

J's baseball kamp. Den første af mange!

Sådan staver de mit navn på Starbucks ;)

Billeder fra den første uge i USA

Så har jeg fået adgang til min computer, så I kan få set nogle af de billeder jeg har taget. Det kan godt være rækkefølgen ikke kommer til at passe helt! 

Mor, far og Lasse i lufthavnen

Det sidste fællesbillede af familien (Vi mangler Simon!)

De her to tosser kom og overraskede mig i lufthavnen <3

Mine roomies fra trænings skolen. På vej til NYC

NYC

Frihedsgudinden på afstand

Carolin, Mig og Jessica (i den rækkefølge) 

Frihedsgudinden

Time Square

Hard Rock Cafe hvor vi spiste aftensmad


Carolin, Jessica og mig ved John Lennon mindested i Central Park

Central Park

Mig, Jessica og Carolin

Time Square!

Fra højre: Nina, Carolin, Susan og mig på hard rock cafe

Min velkomst kurv fra familien

Mit værelse (Min seng er under det der^^)

Mit værelse. Læg mærke til alle billederne ;)

Mit værelse

Mit værelse
Min klasse på træningsskolen

Mad standarten på træningsskolen....


Tapas platte min familie og jeg fik inden vi tog afsted

Nogle af dem fra træningsskolen. Jeg er der også et sted :D