fredag den 2. maj 2014

3rd day of school

I går var den tredje og sidste hele dag på skolen. Vi startede ud med cpr (førstehjælp) fra 8 til 14. Vores lærere var rigtig gode - og sjove. Jeg snakkede også med nogle af de andre om, at lærerne må have taget et komik kursus inden de blev ansat her, for de laver alle sammen jokes og ser nærmest ud som om de performer når de står foran os i klassen. Nå men det var nogle helt fine timer. Lidt kedeligt, men det gik. Derefter skulle vi hoppe på bussen mod NYC! Endelig! Det tog et godt stykke tid at komme der ind, fordi der var så meget trafik. Det første stop vi gjorde, var ved en park, som havde en fantastisk udsigt mod frihedsgudinden (alle de billeder jeg har taget i løbet af ugen, vil komme ind i et indlæg for sig selv, når jeg lige får tid til at overføre den til min computer) vejret var SKØNT! Vi gik fra gråt vejr på long Island, til solskin og varme. Det var lige som det skulle være. 
Ved den park kom vores Tour guide på bussen. Vi blev så kørt rundt til forskellige dele af Manhatten, mens han forklarede om det. Det var rigtig spændende. Så gjorde vi stop ved central park, hvor vi havde 20 minutter til at gå rundt. Det var selvfølgelig slet ikke nok tid, men jeg kan jo komme tilbage hvornår det skulle være! 
Derefter kørte vi lidt mere rundt, og blev så sat af ved rockerfeller center. Derfra havde vi så fri til at gå rundt hvor vi ville, indtil klokken 21. Mange havde købt billetter til at komme op i toppen, men det havde jeg ikke. Så jeg gik rundt sammen med Carolin (Tyskland) Nina (Østrig) og Susan (Tyskland). De var så søde at snakke engelsk - selv til hinanden, så jeg kunne forstå det hele. Det har faktisk været sjovt med alle de nationaliteter, for når tyskerne snakker sammen, kan jeg forstå halvdelen af hvad de siger, og det samme med svenskerne. Der var faktisk en tysker, der spurgte om jeg var fra Tyskland også, fordi jeg grinte af noget han sagde på tysk. Så svarede jeg bare på tysk, at det var jeg ikke. Så gættede han på Østrig, og så måtte jeg så fortælle at jeg var fra Danmark. Lidt sjovt :-D 
Nå men vi gik så mod Time Square, og blev ret hurtige enige om, at vi ville prioritere aftensmad frem for sightseeing, fordi vi alle skal bo i staten NY alligevel. Så vi tog på hard rock cafe, og fik det lækreste måltid! Det var rart endelig at få noget mere fast og sundt føde. 
Da vi var færdige der, havde vi ikke meget tid tilbage, så vi gik mod Empire State building, hvor vi skulle mødes. Og så var det ellers hjem til skolen igen. Jeg var så træt, at jeg endda faldt i søvn i bussen. 
Nu er det så snart tid til morgenmad, og om 3 timer skulle jeg gerne være på vej mod Dix Hills. Den tidligere au pair (hende jeg skal afløse) kommer og henter mig. Det bliver så spændende! Jeg glæder mig :-D 

2 kommentarer:

  1. Det lyder så Fab det hele!! jeg glæder mig sådan til at se nogle billeder og til snart at skype med dig <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg glæder mig også til at skype med dig!!

      Slet