onsdag den 7. maj 2014

Bank of America, boardgame osv.

I går tirsdag den 6. Maj skulle jeg "arbejde" fra 7 til 21. Reglerne er sådan, at man højst må arbejde 10 timer om dagen, men fordi børnene er i skole fra 8.30 til 15, så arbejder jeg jo ikke rigtig der. Så da børnene var taget i skole, tog ME og jeg hen til en bank og fik oprettet en konto til mig. Jeg bliver betalt af HM kontant, men det er rart at kunne sætte sine penge ind på en konto. Fordi jeg er under 23 er det gratis og der kommer ingen ekstra omkostninger, så det er da altid noget. Derefter var det hjem igen og se lidt tv. Så begyndte børnene stille og roligt at komme hjem. De skal hver dag læse i en halv time, så jeg satte mig til at læse sammen med dem. Efter aftensmaden skulle K til dans. Vi bragte og hentede hende igen. Jeg fik også spillet det spil jeg havde med til J. Selvom han ikke er så vild med brætspil længere, så syntes han heldigvis at det her var sjovt. Pyha, det var da altid noget! Da vi sad og spillede tænkte jeg "hvis bare det kunne være sådan her hver dag, behøver jeg ikke bekymre mig om at kede mig i løbet af dagen, for jeg ved jeg har noget at lave om aftenen". Så jeg håber lidt jeg kan blive ved med at lokke ham til at lave noget med mig. Nu må vi se :) 
I dag har jeg egentlig fri, så vi tager i fitness og får mig meldt ind. Så må vi se om jeg får brugt det ;) 
Ha' det godt! P

Ingen kommentarer:

Send en kommentar